Plader

Mads Mouritz and the Bleeding Hearts: No More of Less

Det er tidligt at udråbe årets danske album allerede nu, men de øvrige kandidater til titlen skal stå tidligt op for at hamle op med New York-spillestedet Rockwood Musichalls faste husorkester. No More of Less er en fremragende 70’er-inspireret udgivelse, som virkelig belønner den tålmodige lytter.

Som på debuten This Chaos Called Love har Mads Mouritz i selskab med lyrikeren Clarice Scott frembragt en kollektion af sange, som bliver levendegjort i hænderne på bandet the Bleeding Hearts. Det gør de særdeles enkelt, men meget overbevisende.

Det er ikke, fordi de 60’er- og 70’er-inspirerede rocksange bygger nye broer mellem genrerne eller skaber unikke lydbilleder af hidtil usete dimensioner, men det hele er enormt godt gennemarbejdet, detaljerigt og befriende umiddelbart.

Sangene formidles via Mouritz og hans skrøbelige vokal, der sagtens kan klandres for ikke at have den største pondus. Men den vinder på en fin timing og behagelig indlevelse, hvilket giver en dejlig skrøbelig og intim stemning blandt de ligefremme kompositioner.

Albummet rammer ikke plet ved første gennemlytning, men et sted derude ligger aha-oplevelsen og venter. No More of Less vokser og vokser. Pladen er som et billede, man bliver ved med at kigge på og langsomt opdager flere detaljer, så man til sidst får et sublimt helhedsindtryk.

Numrene er velkomponerede og tilpas afvekslende. De stille momenter flyder ganske fint gennem de mere rockede numre. Et eksempel er “Perchance to Dream”, der aldrig bliver gumpetung eller slap takket være en stilren og mådeholden pianosekvens.

Tekstuniverset fortjener også et par ord med på vejen, for duoen Mouritz/Scott deler flittigt ud af små lyriske godbidder, der flettes sammen af bl.a ironi, kærlighed, bittersødme og tyngde. Et lille, men effektivt eksempel fra titelnummeret: »I don’t need no more of less / I need more to want less.«

Mouritz sigter direkte efter den indre kerne hos lytteren. Både musikalsk og lyrisk. Han går efter de store følelser, hvad enten det er i rockens eller balladens univers. Der er stemninger og melodi hele vejen gennem pladen, og de gåsehudsfremmende arrangementer går gennem både marv og ben for så at lade sig klamre til den store og vitale muskel bag brystkassen.

Både oldschool, country, fodtramp og klaverballader rammer No More of Less ind, og selv om det lyder som en uforenelig masse, så behandler Mouritz og hans samarbejdspartnere det hele fornemt gennem behandlingsprocessen. Tilbage står et album af høj, høj karat, som slår de fleste danske sangskrivere og deres produkter med flere længder.

★★★★★½

Deltag i debat