Plader

Silent Highway: Hope From the Borderland

Enmandsprojektet Silent Highway lever kun delvist op til sit navn. Det er ganske rigtigt stille og akustisk, men motorvejens larmende og farlige kurver ligger milevidt fra de sange, der præger Hope From the Borderland. Det er ikke pladens eneste dualitet, for der er desværre en voldsom polarisering mellem musik og vokal

. Morten Storgaard er manden bag projektet Silent Highway, og det tidligere Lampshade-medlem driver sine akustiske og følelsesladede sange gennem et kristent livssyn, hvor troen på Gud ikke er til at tage fejl af. Til trods for de store tanker gør pladen desværre ikke det store væsen af sig, og hans intime storyteller-univers skæmmes af en bestemt ting – vokalen.

Arrangementerne er gode, og idéerne bag brug af virkemidler er interessante, men det hele ødelægges af en forfærdelig vokal og ikke mindst brugen af det engelske, som Storgaard ikke behersker særlig bravt. Der er simpelthen alt for meget Århus By Night over især th-lydene.

Det hæmmer generelt projektet i en sådan grad, at irritationen overskygger nydelsen af numrene. Storgaard har fruen med som backingvokal, og det gør hun faktisk så godt, at man ærgrer sig over, at hun ikke er forfremmet til frontfigur, for hun har et væsentligt bedre sprog end gemalen. Storgaard har tilmed også visse tonelejeproblemer, og hans vokal mudrer, når han går i bas, hvor imod hans høje niveau er langt bedre. Igen ville jeg dog hellere sætte pengene på konen.

Nu er indledningen på anmeldelsen af Hope From the Borderland ikke overdynget med roser, og det afskrækker muligvis en del læsere fra at fortsætte, men giver man denne skrivelse en fair chance, kommer der her en række anbefalinger og anerkendende ord, som giver albummet sin berettigelse i mængden af danske sangskriver-plader.

Komponisten Storgaard er af en helt anden kaliber end sangeren Storgaard. Melodistykkerne er meget iørefaldende og fyldt med små godbidder, som tydeligt høres blandt de akustiske instrumenter. Lidt brummende cello og velourblødt klaver giver en god bund til numre som “Wounds Become Scars” og “Close to the Truth”. Storgaards guitar er klart i centrum, men han får inkorporeret partikler fra lydbidder og programmeringer, hvilket også høres i sidstnævnte nummer, og det giver nogle af de mini-breaks og personlige aftryk, som kan være altafgørende blandt ligesindede sangskrivere.

Lyrikken er spundet via et kristent grundsyn, men så absolut ikke en profets befalinger. Livsanskuelserne er forholdsvis ordinære og lette at fordøje – et eksempel fra “I Set My Hopes for This”: »I hope for something more than 80 years of this / I hope for streets of gold for new blue horizons / I set my hopes for this that God and His angels wait / To give this heart new strength when darkness surrounds me / Cause nothing else can give my heart peace.«

Generelt er pladen letfordøjelig og ligetil. Arrangementerne er til en stille stund – gerne iført høretelefoner, i øvrigt anbefalet af Morten Storgaard på bagsiden af coveret. Det er helt sikkert en god idé, men man rives ikke ned af sofaen, der trænger ud gennem hørebøfferne.

Det er ikke en I See A Darkness, vi har med at gøre, men en stille og rolig dansk sangskriver-udgivelse, der ikke fremstår specielt godt via vokalen, men til gengæld indeholder fine kompositioner blandt de 11 numre.

★★½☆☆☆

Deltag i debat