Plader

Frokost: The Sound of My Wooden Chest

Selv om man uvilkårligt fristes til at antage det modsatte, viser det første album fra den københavnske duo/trio Frokost sig at være en ganske fornuftig plade. Fornuftig, ja, og eksperimenterende med atypiske genresammensætninger, men først og fremmest sympatisk.

Når et band ved navn Frokost med adskillige demoer på samvittigheden udgiver sit første fuldlængdealbum – hvem ville så ikke føle sig draget af at lave indledninger a la “Frokost har tidligere budt på mellemmadder, spørgsmålet er, om den københavnske trio står eller falder under presset fra den store buffet”? Hvem ville ikke føle sig fristet til at sammenligne sang nr. X med den sprøde bacon og sang nr. Y med de saftige tomatskiver i den store clubsandwich, der er det samlede album? Jeg nøjes dog med en enkelt madparallel efterlader ellers sammenligningerne, hvor de hører til.

Frokost disker op med det store fusionskøkken på gruppens første fuldlængdeplade, The Sound of My Wooden Chest. Forestil dig en masse gode sager, en lang række godbidder – og bland dem så sammen i én ret. Det lyder måske ulækkert. Det kunne det i hvert fald være, men det viser sig at være ganske velsmagende.

Medlemmerne af Frokost ved tilsyneladende, at deres aktiviteter udi den kreative sangskrivning ikke appellerer bredt. Udgivelsesformen bag The Sound of My Wooden Chest viser det tydeligt. 500 plader er trykt, og en del af dem er sendt ud rundt i verden til venner, forbilleder, anmeldere. Andre interesserede kan besøge bandets hjemmeside. Skulle efterspørgslen vise sig at være ekstraordinær, vil bandet overveje at lave endnu et oplag.

Her er der altså tale om et orkester, der nok gerne vil høres – bevares, og særligt af de rigtige – men først og fremmest er der tale om et orkester, hvis ambitioner afviger fra de manges. Frokost ligger sikkert inde med masser af ambitioner, men drømmen om verdensdominans ligger tilsyneladende gruppens tanker fjernt. Projektet synes sympatisk. Men pladen er ikke bare sød og rar, den er også interessant og oftest god at lytte til.

The Sound of My Wooden Chest kan vel bedst betegnes som en særdeles personlig plade. Man får det indtryk, at manglen på fantasier om et fremtidigt gennembrud har udvidet de rammer, trioen kan udfolde sig indenfor. Intet er tilpasset andet end netop de indfald, som har været afgørende under sangskrivningen og indspilningen. Mens en sådan tendens med sine uregelmæssigheder og aparte indslag nok vil virke irriterende på mange, så vil mange andre – og det er dem, der ser klarest – falde for denne særdeles ærlige nerve, som bliver resultatet, og som gør sig gældende albummet igennem.

Man kan endda sige, at den ramte lytter vil være tilbøjelig til at tilgive ethvert af de kedelige eller intetsigende numre på The Sound of My Wooden Chest. Det hele er ikke lige godt, nej, men pladens positive træk betager i en sådan grad, at de må opfattes som klipper på havbunden under lytterens lange svømmetur igennem pladebranchens uendelige oceaner. Man er under de bedste passager tilbøjelig til at ophøje ærligheden og den direkte tilgang til mesterværkets karaktertræk.

Man bør nu nok besinde sig. Her er ikke tale om et mesterværk af en plade. Snarere kan den placeres blandt de plader, hvis musikalske kvaliteter nok ofte begejstrer, men først og fremmest vurderes positivt pga. formen og pga. lytterens følelse af at være vidne til noget ganske usædvanligt.

Det er meningsløst at placere Frokost rent genremæssigt. Mange gange benyttes inspirationerne fra et væld af stilarter tilmed så sporadisk og usystematisk, at det kan være vanskeligt at udpege dem præcist. Det mest gennemgående træk er lyden af det hjemmegjorte og kompromisløse. I løbet af pladens 17 numre udfyldes dette overordnede skema af så forskellige sager som surf-, alt. country-, bossanova- og diverse electronicafragmenter. Det resulterer i en lyd, der er udefinerbar.

Heldigvis kan man svare mere klart på, om pladen er god. For det er den bestemt. Opmærksomheden samler sig efter nogle gennemlytninger dog desværre om nogle enkelte virkeligt stærke numre, mens de øvrige glider ud i en sammenhængende masse. Dette skyldes givetvis den afvekslende kvalitet, men også den utraditionelle sangskrivning, som er så godt som renset for pejlemærker i form af tilbagevendende catchy omkvæd og lignende. Også den uoverskuelighed, der nødvendigvis må gøre sig gældende, når en plade indeholder så mange numre, har en finger med i spillet her – særligt fordi numrene er så korte og i sig selv afvekslende.

Alt dette medfører på den positive side, at det tager noget tid, før man kommer ind på The Sound of My Wooden Chest, og det er naturligvis positivt: Man bør tage chancen, når den byder ind med muligheden for at lytte til noget, der ikke giver sig selv. Desværre medfører fokuseringen på enkelte numre jo nok også, at pladen i sin helhed vil blive trættende i længden. Frokost vinder altså sine særdeles prisværdige diskussioner med den traditionelle sangskrivning, men desværre ikke altid overbevisende nok.

★★★★☆☆

Deltag i debat