Plader

Konrad Korabiewski: Stateless

Skrevet af Camilla Glintborg

Dansk-polske Konrad Korabiewski har med Stateless lavet et godt, elektronisk debutalbum, der mest appellerer folk med åbne ører og forkærlighed for fine dystre klange. Manglen på rød tråd skinner dog for meget igennem.

Den dansk-polske electronica-musiker Konrad Korabiewski har – ud over et vidunderligt, velklingende efternavn – været rundt om blokken og kan tilsyneladende lidt af det hele inden for musikkens verden. Han kan skrive radioproducent, radiovært og musikanmelder på sit cv, har fiflet med en række remix for blandt andet danske Armstrong og Under Byen, spillet på festivaler såsom Recession og Forma Nova og er nu for første gang pladeaktuel med Stateless.

Stateless har været 10 år undervejs, og havde dette ikke været Korabieskis debutalbum, så kunne man næsten fristes til at sige, at han havde lavet “Portishead-finten”. Dog er den lange periode in the making vist også det eneste, der umiddelbart kan henlede tankerne på det legendariske Bristol-band. Korabiewski har nemlig gennem årene skabt sit eget musikalske udtryk, og på Stateless beviser han, at han har flair for at inkludere små finurligheder i de fleste af sine elektroniske numre, hvilket også for det meste gør dem værd at dykke ned i.

“Discodave” er – ligesom de andre numre på pladen – ikke egnet til de kommercielle, populære clubs, hvor Britney Spears og Rihannas musik mænger sig, men har stadig, som titlen også antyder, meget dansable elementer i sig. Beatet bliver mere og mere insisterende i løbet af de syv minutter, nummeret varer, og ender med små veldoserende støjtoner.

“Mummy’s Birthday Greetings” er som “Gulash” anderledes afdæmpet og stille med en nærmest dyster og skæv grundtone, og mens man mindst venter det, dukker den mærkværdige “The Shower With a Wah Pedal” op. Et nummer, der ikke byder på så meget andet end Dan Deacon-inspirerede heliumstemmer og er et “humoristisk” indslag. Et indslag, man dog sagtens kunne være foruden, da det hverken giver albummet mere kant eller er synderlig morsomt.

Heldigvis er der ikke flere af den slags useriøse numre. Man bliver derimod på “Mala Song (For Her Brother)” introduceret for østeuropæisk folklore-inspiration, hvor endnu et bankende, trommende beat gør sig gældende, hvorefter pladen elegant gliderover i tyske SchneiderTMs drømmende remix af “Mummy’s Birthday Greetings”.

Rent musikmæssigt bevæger Korabiewski sig altså hele tiden inden for de elektroniske rammer, men han beviser også, at han har talent inden for stort set alle aspekter af genrefeltet. Her er både technoinspiration og minimalistiske, skæve og eksperimenterende lyde at hente.

Men netop fordi albummet spænder så vidt, kan det godt gå hen og blive lidt af et uoverskueligt virvar, hvor man ikke helt ved, hvor man skal starte og slutte, og det er måske hér, Korabiewski skal stramme op på næste album. Han har simpelthen udviklet sig for meget over den 10-årige periode, hvor han har lavet pladen, til at man kan være fuldt ud tilfreds. Men derfor skal der ikke herske tvivl om, at talentet er der. Og bare vi så ikke skal vente 10 år på det næste album.

★★★★☆☆

Deltag i debat