Plader

Marybell Katastrophy: You Are the Two EP

For anden gang i løbet af det seneste halve år udgiver århusianske Marybell Katastrophy en ep, der med et ukommercielt lanceringskoncept anbringer sig selv uden for de gængse båse. Fem skarpslebne og semistøjende sange danner rammen om noget, der efterhånden får lytteren til at hungre efter en hel plade.

Som titlen antyder, er dette Marybell Katastrophys anden ep i en unummereret række af udgivelser, som åbenbart har til formål at undgå de konventionelle udgivelsesmetoder. Endnu en gang er det via vinyl og en downloadkode, hvis man vil lytte til århusianernes punk-electrosange – eller noget, der lyder i den retning, for det er nærmest umuligt at genrebestemme bandets kompositioner, som blander et utal af elementer fra punk, rock, pop og electronica sammen til en dynamisk og viril ep, der oser af overskud.

Forskellen mellem første ep, This Is the One, og nærværende toer er ikke enorm, men de seneste ankomne numre er præget af en anelse mere electronica og programmering. Melodimaterialet er stadigvæk af høj karat, og det virkningsfulde, der indimellem næsten kan lyde desperat, rammer plet i solar plexus med lige dele avantgardepop og eksperimenterende støj.

De flerstemmige vokaler fra frontkvinden Marie Højlund og bassisten Maria Timm er godt sammensat, instrumenteringen er upåklagelig, og de fem numre er produceret på en rigtig fornuftig måde, hvor elementerne ikke mudrer sammen. Et godt eksempel er “Hey Frank”, der har lidt af det hele, bl.a. elektroniske programmeringer, der får lov at lege uden at kamme over. Den livsvigtige puls bevares, samtidig med at bandet søger, laver cross-over-lydbilleder og skærer skarpe flager af arrangementerne med electro-cuts og bastante trommer.

Der gror ikke meget ukrudt op mellem de fem numre, og bandet holder et højt bundniveau. Vurderingsgrundlaget er selvfølgelig ikke enormt, grundet en enkelt håndfuld sange, men det virker absolut ikke, som om inspirationen og trangen til at skabe stopper her.

You Are the Two er en fremragende lille kollektion af sange, der for alvor rykker, og ep’en har den evne, at den fortsætter med at give oplevelser og lytteimpulser, selv om man (desværre) må starte forfra efter hvert femte nummer. Det er en dejlig eksperimenterende og venligt støjende rockplade, der svæver rundt mellem en masse pulserende genrer, og det er, som om bandet denne gang har åbnet lidt mere op og favner bredere.

★★★★★☆

Leave a Reply