Plader

The Explorers Club: Freedom Wind

Skrevet af Jannik Lyhne

The Explorers Club har ikke valgt udgivelsesdatoen for deres debutalbum, Freedom Wind, tilfældigt. Med friske melodier og perfekte vokalharmonier har de tænkt sig at erobre dit hjerte og blive soundtracket til denne sommer.

Amerikanske The Explorers Clubs forbillede står lynhurtigt klart. Det drejer sig om de sommerlige og små-psykedeliske popperler, som idolerne i The Beach Boys mestrede. Inspirationen er til tider så tydelig, at man overvejer, om man lytter til: a) et coverband, b) nogle glemte Beach Boys-sange eller c) har været på en tidsrejse og pludselig tunet ind på en radiostation fra det sydlige Californien i 1969. Men denne tanke virker ikke til at genere bandet, for hvorfor opfinde den dybe tallerken igen? Og på papiret er det nu heller ikke en helt dum idé at sætte unge og kreative kræfter til at skabe de melodier, som Brian Wilson ikke er i stand til at levere mere. Og dette job klarer The Explorers Club bestemt heller ikke dårligt.

Men de er langt fra ene om dette hverv. I flæng kan nævnes beslægtede navne, som alle har nydt stor anerkendelse: The Shins, Olivia Tremor Control, The Ladybug Transistor – og listen kunne fortsættes i det næsten uendelige. En væsentlig forskel er dog, at hvor de andre bands tager det bedste fra fortiden og forsøger at skabe en ny indpakning, er The Explorers Club helt og aldeles dedikerede til fortiden. Til mindste detalje er fortiden genskabt, og det er svært at finde så gennemførte og veludførte vokalharmonier på andre plader fra dette årtusinde. Ja, indimellem skulle man tro, at enkelte af sangene slet ikke er tiltænkt en popplade, men derimod skulle have været indsendt som bidrag til verdensmesterskabet i vokalharmonier. Men intet negativt om dét, for hvad bandet mangler i originalitet og eget udtryk, indhenter de med netop med deres fremførelse og dedikation. Og ud over nogle få sidespring hen imod soul er Freedom Wind utrolig gennemført i sin lyd.

Selvklart scorer pladen hurtigt nogle billige point hos os, som har været fanget i en lang, dansk vinter, og først lige er begyndt at få lidt sol på de blege kroppe, men The Explorers Club har heldigvis også en god stakfuld sange med sig. Åbningsnummeret, “Forever”, ville bestemt ikke have sænket kvaliteten på et hvilket som helst Beach Boys-album, og den fortjener at blive et pænt sommerhit.

“Don’t Forget the Sun” er så imponerende gennemført, at den ville være sikret en topplacering til føromtalte verdensmesterskab, og hvis ikke den ligefrem er blandt de bedste sange hele året, så er den i hvert fald klart den stærkeste på dette album. Og med letfordøjelige popsange som “Do You Love Me?” og “Last Kiss” beviser The Explorers Club, at originalitet ikke altid er det vigtigste.

Men når bandet mister momentum i sangskrivningen, daler kvaliteten hurtigt til et tilsvarende lavt plan. Havde de bare holdt højt niveau over hele albummet, ville nytænkning aldrig være blevet et spørgsmål, men pladen kommer til at virke en smule let og pæn, og uden den samme holdbarhed som nogle af konkurrenterne, der formår at trække inspirationen i deres egen retning.

Alt i alt er Freedom Wind dog en rigtig solid solskinsplade med en hel del glimrende sange, en fin retro-klang og en dejlig følelse af sommer og frihed. Men pladen må bukke under for den forudsigelige skæbne: De næste par måneder vil den være et charmerende soundtrack til mange glade dage, og være et naturligt valg, når der skal nydes en øl i solen, men når mørket og kulden igen bliver hverdag, vil Explorers Club have omtrent så meget charme som “Højt fra træets grønne top” rundt om Skt. Hans-bålet. Og til næste sommer vil den finde sin naturlige plads, i bunken lige under idolerne og nyere bands med en smule mere originalitet. Men vi må nyde det, så længe det varer, og Freedom Wind kan sagtens anbefales; måske ikke som en trofast ven, men en hurtig sommerforelskelse er bestemt heller ikke dårligt. Og som de selv synger: »I wish this summer flirt could stay on for one more hour…«

★★★★½☆

Lyt til “Do You Love Me?”:
[audio:http://www.scjag.com/mp3/do/doyouloveme.mp3]

Deltag i debat