Plader

Majorian: Truth Telling Peekholes

Skrevet af Camilla Grausen

Bornholmerne kommer! Og rydder alle modstandere af vejen. Dét gjorde Majorian i hvert fald, da de for nylig tog sejren ved årets LiveContest. Det virker både forståeligt og velfortjent. Bandets debut-ep er i al fald lutter fine toner fra den pop-rockede kant med sart og særpræget pigevokal.

Bornholm er andet og mere end cykelture, rundkirker og røget sild. For dem, der måtte nægte at indse det, foreligger her bevismaterialet. Det nye danske band Majorian består af en gruppe eksil-bornholmere, der har slået sig ned i hovedstaden. Siden bandet blev dannet i 2007, har de udgivet debut-ep’en Truth Telling Peekholes, og med den i bagagen er det kun gået fremad for bandet. For ganske nylig vandt de årets LiveContest, hvor de både blev publikums og dommernes favorit. En del af præmien er en optræden på sommerens Roskilde Festival, og mon ikke karrieren vil tage yderligere fart derfra.

Det ville i hvert fald kun være velfortjent. Majorian er en kærkommen tilføjelse til den danske musikscene. Velspillede melodier af alternativ pop/rock med Maria Mortensens pigede vokal som kendetegn. Hverken Kate Bush eller Beth Gibbons har levet forgæves, og Maria Mortensens vokal lægger sig et sted i forlængelse heraf. En veldoseret blanding af let krukkeri, sarthed og finesse.

Ep’en indledes med en instrumental tur gennem en spøgelsesskov. Det er et fint træk at lade introen være uden vokal, netop når Maria Mortensens vokal fylder så meget i resten af numrene. Det giver fra begyndelsen en bevidsthed om den musikalske side og sikrer opmærksomhed til resten af bandet. Samtidig viser Majorian, at de kan noget mere, og “Ghostwood” er stemningsfyldt næsten på My Bloody Valentine-facon med sine drømmeklange.

“Self Created War” er formentlig ep’ens stærkeste kort. Nummeret har en fin udvikling, der tager os med gennem flere forskellige musikalske temaer uden at miste den røde tråd. Det bliver teatralsk, når det tunge klaver indhenter Maria Mortensen, hvis lyse toner og fine fraseringer ellers bærer nummerets hovedsageligt positive stemning. Til sidst afslutter en afdæmpet marchtromme det nydelige nummer.

Det er uretfærdigt at give sangerinden al fokus og ære, for det er nogle fine og let Under Byen-agtige melodiopbygninger, der ligger til grund for hendes sang. Både klaver og guitar er centrale i lydbilledet og indgår i et fint samspil. Samtidig må Maria Mortensens vokal dog alligevel fremhæves. For med en anden sanger(inde) kunne numrene, trods godt håndværk, have risikeret at blive ordinære.

Majorian er et ungt band og skal for alvor finde deres fælles fodfæste, men de er godt på vej. En lidt bedre produktion ville kunne løfte numrene, for hist og pist kunne enkelte instrumenter trænge til at komme mere i fokus og få mere lyd for at undgå et “mudret” lydbillede. Men den slags vil der sikkert blive taget hånd om, når bandet skal færdiggøre deres debutalbum, hvis indspilninger efter sigende er påbegyndt allerede. Det kan vi kun glæde os til. Og indtil da: held og lykke på Roskilde!

★★★★☆☆

Om skribenten

Camilla Grausen

Koncertredaktør og skribent
camilla@undertoner.dk
 

Biografi:
Engang for længe siden var jeg i praktik på det hedengangne musik- og filmmagasin Blender, hvor jeg kom til koncert med Mew og fik lov at anmelde Bon Jovi. Praktikopholdet, nærmere end Bon Jovi, åbnede mine øjne for musikskriveriet. Jeg har været om bord på Undertoner siden 2003, hvor jeg anmelder og skriver nyheder, men er især aktiv som koncertredaktør siden 2007 og står for alt, hvad der vedrører koncertanmeldelser. Jeg er derudover cand. mag. i Litteraturvidenskab med Engelsk & Kulturformidling.

Fem favoritalbum:
PJ Harvey: Is This Desire
The Savage Rose: s.t.
Psyched Up Janis: Hi-Fi Low Life
Björk: Vespertine
John Parish & PJ Harvey: Dance Hall at Louse Point

Skriv et svar