Plader

Sébastien Tellier: Sexuality

Skrevet af Mikkel Mortensen

Franske Sébastien Tellier repræsenterede sit hjemland ved det Europæiske Melodi Grand Prix! Hans nye konceptalbum handler om sex! Det udkommer på Airs label! Det er produceret af 50% af Daft Punk! Det lyder alt sammen meget godt, men det er det ikke.

Man kan bestemt ikke påstå, at franske Sébastien Tellier er bange for at prøve noget nyt. Fra lofi-electronica på debutalbummet over verdensmusik på Politics til soundtrack-arbejde på Sessions. Og nu har han så, med landsmanden Guy-Manuel de Homem-Christo fra Daft Punk som producer, slået sig på en form for electropop, der i hvert fald tematisk (se bare på albummets titel) indeholder mindst en smule inspiration fra hedengangne Serge Gainsbourg. Og som om det ikke var nok, har Tellier faktisk også netop repræsenteret Frankrig i det Europæiske Melodi Grand Prix i Beograd.

Telliers Melodi Grand Prix-sang er åbningsnummeret på Sexuality. “Divine” lyder som en elektronisk afart af Beach Boys og er ganske fremragende. Telliers lettere tågede stemme understøttes af medrivende vokalharmonier og en ganske uimodståelig og livsglad melodi. Selv om sangen ikke klarede sig synderlig godt i Serbien, har den bestemt potentiale til at blive noget af et sommerhit.

Ligeledes glimrende er “Fingers of Steel” med sine kitschede, ’80’er-agtige keyboards, sin kølige melodi og Telliers nonchalante vokal. Den samme formel vælger Tellier ikke overraskende at gentage i “Kilometer”, men krydrer denne gang sine eskapader med mere markante keyboard-anslag, vocoder-inficeret vokal og samplede kvindestøn (albumtitlen skal jo have sin berettigelse). Tempoet sættes lidt ned i den fine “Roche”, hvor Tellier kaster sig over sit modersmål og beslutter sig for, at han også hellere må stønne lidt selv, mens han dovent lounger hen over Homem-Christos retro-futuristiske og afkølede keyboardflader.

Albummets største problem er, at Tellier alt for sjældent får skrevet tilstrækkeligt stærke melodier (som de fire ovenstående), hvilket resulterer i at en alt for stor del af albummet er dræbende kedsommeligt. Især de afdæmpede “Elle” og “Pomme” er den helt gal med. Her sumper Tellier i dødsyge grooves med intetsigende, ikke-eksisterende keyboardmelodier, der aldrig kommer ud af stedet. Det bliver ikke meget bedre i albummets eneste instrumentalnummer med den ellers glimrende titel “Sexual Sportswear”, hvor Tellier vælger at trække ligegyldighederne ud i syv tilsyneladende endeløse minutter.

Alt i alt er der simpelthen ikke nok sange med et ordentligt melodiøst fundament på Sexuality. Det ødelægger den underholdningsværdi, der næsten må påstås at være albummets eneste eksistensberettigelse, eftersom det har omtrent ligeså meget dybde som et stykke ultratyndt knækbrød.

Det er helt i orden og også ganske beundringsværdigt, at Tellier er i stand til at skifte stil på hvert album, men det ville også være rart, hvis han leverede noget vedkommende. Substans er der bestemt ikke meget af på Sexuality, så man burde vel kunne forvente underholdning, men det er der alt, alt for lidt af.

★★½☆☆☆

Deltag i debat