Nyheder

Labrador Records i giga-gavehumør

På nærværende digitale matrikel har vi en ganske veludviklet forkærlighed for det Stockholm- og Malmø-baserede pladeselskab Labrador, og det er basalt set også vanskeligt at have det anderledes med et label, der kan prale af at være musikalsk hjemsted for så fine navne som The Radio Dept., Pelle Carlberg, Sambassadeur og Suburban Kids With Biblical Names.

Selskabet er på flere måder lige så trofast som sit navneforlæg. Dels bliver den gode popmelodi aldrig svigtet, dels er der altid gode muligheder for at skaffe sig smagsprøver ganske gratis.

Sidstnævnte karaktertræk dyrker Labrador i særdeles udpræget grad i disse dage. I begejstring over sommerens komme har selskabet sammensat en sommersampler, som de efter et dybt greb i den høje hat, der går under navnet ‘kreativitet’, har kaldt Labrador Summer Sampler of 2008 – og den har de nu lagt ud til gratis download lige her.

Tracklisten giver klare indikationer af, at der er gode sager at komme efter. Vi vil f.eks. gerne kaste ros efter Labradors seneste signing, The Sound of Arrows. Voilà :

1. [Ingenting]: Här Kommer Solen
2. The Sound of Arrows: Danger!
3. Sambassadeur: Final Say
4. Suburban Kids With Biblical Names: Funeral Face
5. Pelle Carlberg: I Love You, You Imbecile
6. Club 8: You and Me
7. Johan Hedberg: Grammisgalan
8. The Radio Dept.: Freddie and the Trojan Horse
9. Sambassadeur: Subtle Changes
10. Tribeca: Her Breast Were Still Small
11. Chasing Dorotea: Dark Angel
12. The Mary Onettes: Explosions
13. The Legends: Darling
14. Leslies: Take a Look
15. Irene: By Your Side
16. Pelle Carlberg: Go to Hell, Miss Rydell
17. Club 8: Jesus, Walk With Me (The Sound of Arrows remix)
18. Suburban Kids With Biblical Names: Trumpets and Violins
19. Acid House Kings: Start Anew
20. Irene: Little Lovin
21. The Radio Dept.: Pet Grief
22. Club 8: Whatever you Want
23. Acid House Kings: This Heart Is a Stone
24. Loveninjas: Little Black Friends
25. [Ingenting]: Släpp In Solen
26. Caroline Soul: Been Turning (Into Something Bad)
27. Acid House Kings: Sunday Morning
28. Johan Hedberg: Var dig själv
29. The Legends: Make It All Right
30. The Sound of Arrows: Danger! (Ice cream shout)

Leave a Reply