Plader

Metric Noise: Future From Sand

Skrevet af Lars Simonsen

Danske Metric Noise har på deres andet album i nogen grad forladt det tunge støjpunkede udtryk til fordel for flere variationer i lydbilledet. De 10 numre veksler mellem at byde på dels fine detaljer, dels forladelig og temmelig anonym guitarrock.

Den københavnske trio Metric Noise udgav i 2005 debutalbummet Racing Laps of Distortion. Her tre år efter er opfølgeren sendt på gaden, og et mindre stilskifte er dermed introduceret. I hvert fald er den lidt ensartede hårdtslående rock blødt en anelse op denne gang, og tempoet varierer mere undervejs.

Albumåbneren dyrker stilhed/støj-modellen på den måde, at forsanger og guitarist Christoffer Eriksen, i taleform og på en lettere selvhøjtidig måde præsenterer de første linjer af “Only a Moment”: »Only a moment / But still a hundred years / Mind set on joy / And no room for solitude / Like chasing the wind / With eager hands / Not thinking about tomorrow.« Herefter flænser trommer, bas og især guitar den trykkende atmosfære, mens ordet »dry« gentages. Det er et ret ligetil og nogenlunde vellykket åbningsnummer. Problemet er bare, at den selvhøjtidelige stemning virker irriterende.

Vokalen står for det meste knivskarpt i lydbilledet, og det er helt rart, at man kan høre hvert ord, der bliver sunget. Det er desværre bare ikke så tit, at der er det helt store at komme efter, hvad angår teksterne. Eksempelvis fremstår følgende linjer temmelig overfladiske og ligegyldige: »The night turns into day / If you want you can press replay / It says hey / All right,« som der synges i “My Machine”.
Der er dog ingen tvivl om, at Metric Noise kan noget med de tre vigtige instrumenter, guitar, trommer og bas. Der varieres glimrende med guitartemaerne undervejs, og det er tydeligt, at bandet har haft et ønske om at prøve nogle flere forskellige idéer af undervejs. De bredere penselstrøg understreges af, at blandt andre Jesper Sand (Thau, Learning from Las Vegas) og Jesper Reginal (Yebo fra Thau og Crunchy Frog) bidrager med vokal, guitar og synth. Yebo tilmed været med til at producere Future From Sand.

Pladens mest vellykkede nummer er utvivlsomt “Without Hands”. Sjovt nok er det også den skæring, der beviser, at Metric Noise ikke har lagt det tunge og hårdtslående fuldstændig bag sig. En både grum og fræsende guitarfigur markerer sig solidt fra starten, og her markerer tekstsiden sig også positivt. En herligt dyster og lettere foruroligende stemning afspejler sig i linjer som: »Mayhem’s getting closer, that’s no lie / I celebrate your decomposing smile / Pointing out to you that there is no future.«

Overordnet set fremstår Metric Noise stadig som et band, der arbejder på at finde deres egen lyd og stil. Det er en proces, de er godt i gang med, og der er godbidder at finde på Future From Sand. De fleste af disse godbidder findes dog i detaljerne. For eksempel spidser ørerne til, når en lapsteel guitar pludselig ydmygt giver sig til kende i “I’ve Been Away”, og de mange forskellige guitartemaer er for det meste vellykkede.

På trods af de fine variationer og stemningskift undervejs er der dog overhængende fare for, at Metric Noise havner i en stor balje med etiketten ‘ordinær guitarrock’. Der er i hvert fald flere af numrene, der indikerer det. “Confession”, “Loretta’s Smile” og “Sometimes” er eksempelvis skæringer, der fremstår meget tilforladelige og temmelig anonyme i deres udtryk. Så selv om albummets 10 numre blot sniger sig op på en samlet spilletid på 31 minutter, kommer kedsomheden også snigende undervejs.

★★½☆☆☆

Om skribenten

Lars Simonsen

lars (at) undertoner.dk


Biografi:
Da jeg var 10-11 år gammel, var hver onsdag aften hellig, idet Hjørring Nærradio præsenterede ugens top 20 liste. Senere resulterede musikinteressen i, at jeg iførte mig grimme AC/DC- og Guns N' Roses-T-shirts. Da jeg var 14-15 år, elskede jeg at lytte til Det Elektriske Barometer og DJ Martha Podells Søndagsskole på P4 i P1. Omtrent på samme tid bragede grunge-bølgen igennem lydmuren - og jeg var solgt! Siden da er min musiksmag blevet mere nuanceret og i perioden 1996-1999 skrev jeg anmeldelser af plader indenfor indie og diverse hybridformer for Vendsyssel Tidende (Nuværende NORDJYSKE Stiftstidende). Har været skribent for Undertoner siden november 2003 og er uddannet Bibliotekar DB i 2006 fra Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Arbejder i dag som bibliotekar ved Hjørring Bibliotekerne.

 

Hører i øjeblikket:
bob hund: Folkmusik för folk som inte kan bete sig som folk
The Setting Son: Spring of Hate
Yeah Yeah Yeahs: It's Blitz!
Bon Iver: For Emma, Forever Ago


Fem favoritalbum:
Nirvana: In Utero
Nick Cave & The Bad Seeds: The Boatman's Call
The Jimi Hendrix Experience: Electric Ladyland
Televison: Marquee Moon
Sonic Youth: Daydream Nation

Skriv et svar