Nyheder

Mew går i studiet i Brooklyn

Trioen indtager The Big Apple og påbegynder indspilninger af nyt album.

Foto: Torkil Gudnasson

Det er nu snart tre år siden Mew udgav deres seneste album And the Glass Handed Kites. Siden da er det vist ikke gået manges næser forbi, at Pernille Rosendahl og The Storm har snuppet bassisten Johan Wohlert, og at Mew nu er en trio. Ikke desto mindre er der mange, der med spænding venter på at finde ud af hvordan bandets nye album kommer til at lyde.

Nu skulle der omsider være gang i processen, og bandet meddeler, at de er ankommet til Brooklyn i New York, hvor de er klar til at gå i studiet om få uger. Tidligere blev det offentliggjort, at produceren på albummet vil blive Rich Costey, som også producerede bandets 2003-album Frengers. Nu mangler Mew bare at offentliggøre en albumtitel og udgivelsesdato – og så selvfølgelig lige at indspille alle numrene.

Deltag i debat