Plader

My Brightest Diamond: A Thousand Shark’s Teeth

Det er ikke det kvindelige bud på Metallicas S&M-album, hvor metal møder symfoni, men A Thousands Shark’s Teeth er næsten skabt ud af samme klon – bortset fra at æterisk rock erstatter metal. Shara Worden har endnu en gang hæklet et spraglet og appellerende symfonisk kludetæppe, der absolut sorterer under lytteoplevelser.

Den unge kvinde der står bag My Brightest Diamond, Shara Worden, har i løbet af sin musikalske løbebane gennemgået en relativ omfangsrig udviklingsproces, der har været med til slå hendes navn fast. For 10 år siden, udgav hun, mens hun studerede klassisk vokalmusik, Word under navnet Shara. De første skridt ud i klassisk musik førte hende videre til Moskva, hvor hun også udsendte selvdekorerede udgivelser på cd-r og en enkelt ep.

Senere, tilbage i hjemlandet USA, bredte hendes multiinstrumentale evner sig som ringe i vandet, og Worden lod sig inspirere af avantgardekunstnere og New Yorks mangefacetterede scene. Worden udgav i al ubemærkethed nogle mere eller mindre seriøse demoer for fem-seks år siden, men det var mødet med Sufjan Stevens, der for alvor gav hende det rygstød, der i dag har givet Shara Worden et navn, der klinger.

Historien bag projektet My Brightest Diamond viser en kvinde i konstant udvikling, og som nu befinder sig et sted mellem kammerpoppen og avantgarderocken. Det seneste kapitel i den musikalske bog hedder A Thousand Shark’s Teeth, som efterfølger hendes reelle debut fra 2006, Bring Me the Workhorse, der i øvrigt i 2007 udkom i en remix-version kaldet Tear It Down.

My Brightest Diamond spiller en form for musik, der gennemgående blander opera, kammermusik, kabaret og rock. Det er lidt af en cocktail, men det fungerer, ikke mindst takket være en fremragende vokal, som viser, hvor meget den unge kvinde har fået ud af sine studier. Vokalen er et instrument i sig selv, og når man trykker på play-knappen, er det som at gnide på lampen. Ud kommer den venlige ånd, der opfylder ønsker – ønsker om vellyd.

“Inside a Boy” donerer første indtryk, og nummeret blander en stort anlagt strygerflade med et halvbeskidt rocktema, der favnes af Wordens både storladne, men også engle-agtige vokal. Her er højt til loftet, og man hvirvles rundt mellem eskapader af uptempo-rock og symfonisk kammermusik – til stor tilfredsstillelse.

Pladen er omsvøbt af meget fyldige arrangementer, hvor især strygerne får rigtig meget plads, men man fornemmer også noget bastant eller nærmere en form for vrede/alvor, der kommer til udtryk gennem guitar, trommer og ikke mindst vokal. “The Ice & the Storm” er i hvert fald meget udtryksfuld og bestemt og lever meget godt op til blandingen af fyldige strygere og et alligevel stramt udtryk.

Tonen slås an allerede i de første numre med farver på paletten og et fuldt band, men pladen indeholder også masser af gode sange, hvor lyden er mere nedbarberet, og hvor Wordens vokal træder frem som det helt centrale og bærende, som f.eks. “Apples” og “Like a Sieve”.

Man kan ikke beskylde A Thousand Shark’s Teeth for at lige ud ad landevejen, og ved gentagne gennemlytninger dukker der flere og flere interessante detaljer op. Samtidig har melodierne på pladen det med at krybe ind under huden, og man indfanges mere og mere i pladens univers, jo mere man lytter til den.

På My Brightest Diamonds andet album ligger fokus på strygernes virkemidler, og det er imponerende så meget, man kan få ud af violin og cello, uden at Mozart dukker op på nethinden. My Brightest Diamond har rødderne solidt placeret i et bredt udvalg af musikalske traditioner, og det virker som om, at de mange års erfaring har givet Worden et overblik og en afklarethed, der sikrer, at album nr. to sagtens kan vokse sig ud af debutens brede skygge. Er man til æterisk musik, bør A Thousand Shark’s Teeth være en del af éns pladesamling.

★★★★★☆

Deltag i debat