Artikler

Undertoners guide til Roskilde ’08: søndag


A Kid Hereafter
Frederik Thaae har haft så travlt med at forberede sine tre Roskilde-koncerter med A Kid Hereafter, at han har glemt at barbere sig.

På festivalens sidste dag er sulten efter flere musikalske oplevelser som regel mindre end sulten efter et veltilberedt måltid mad. Mætheden af musik er ved at indfinde sig, det samme er trætheden i benene. Sådan en tilstand går dårligt i spænd med de par fandenivoldske koncerter, der venter senere søndag aften.

Det er altså nødvendigt at få samlet nogle kræfter, og til det formål er det et udmærket valg at begynde sin koncertdag på Lounge-scenen kl. 15. Her kan man slappe af i en horisontal stilling til skramlede, triphoppede kompositioner fra den aalborgensiske laptop-musiker Tone.
Dér kan man vælge at blive liggende og lade sig forføre af elektro-folkmusikeren Erwin Thomas’ nye konstellation The State, The Market, and The DJ, der fremfører minimalistisk instrumenteret eftertænksomme sange fra kl. 17. Eller også er man måske klar til at komme op i gear. I så fald er A Kid Hereafters tredje koncert på årets festival, der går i gang kl. 16.30 i Astoria, et godt bud. Under navnet A Kid Hereafter & the Slaves to the Truth bliver Frederik Thaaes skæve, prog- og punkpoppede melodier nyfolket ved hjælp af strygere, blæsere, slagtøj og et tolv mand højt kor. Et par uropførelser skulle Thaae også have oppe i ærmet på sit langt fra farveforskrækkede jakkesæt, så kedeligt bliver det næppe.


Cat Power
Chan Marshall har afbrudt forholdet til flasken, men stemmen er stadig i særklasse.

Dagens første hovednavn er thrashmetal-veteranerne Slayer, der spiller kl. 17 på Orange, og det er naturligvis bydende nødvendigt at høre dem, såfremt ens musikalske præferencer peger i en headbangende retning. Det gør min ikke, så i stedet vil jeg indfinde mig ved Odeon kl. 18, hvor Chan Marshall alias Cat Power – i modsætning til Slayer – behager og bevæger øregangene med sine guitarbårne folksange og skønne vokal.

Efter kl. 20 bliver det pludselig vanskeligt at nå det hele. Nyligt gendannede bob hund bjæffer efter fem år som det engelsksprogede orkester Bergman Rock atter på klingende skånsk. Det er nu engang på det sprog, at de galgenhumoristiske svenskere gør sig bedst, og på en scene er bob hund garant for en fest; ikke mindst på grund af frontmand Thomas Öbergs vilde Iggy Pop-agtige manerer, der står i skærende kontrast til resten af bandets stenbider-positurer.

bob hund giver den los med sin energiske synth/støj-rock på Orange Scene fra kl. 19.30. En lille eller hel time i deres selskab skal man finde tilstrækkeligt, hvis enten Bonnie ’Prince’ Billy eller Fuck Buttons, da de spiller henholdsvis kl. 20.15 på Odeon og 20.30 i Astoria, også skal have et “dem-så-jeg”-kryds i ens på dette tidspunkt krøllede festivalprogram.

Bonnie ’Prince’ Billy er det naturlige valg, hvis det er mod intim, melankolsk folk, at humøret hælder. Trænger man derimod til musikalske udfordringer, kan Fuck Buttons dronende støjflader garanteret gøre jobbet. Selvom jeg personligt ikke helt forstår at værdsætte deres ambiente udtryk, er det en koncert, jeg af ren nysgerrighed vil forsøge at nå.

Mere end en halv time får jeg dog ikke hørt, da min indre punkrocker drages mod Pavillon-scenen kl. 21. Jay Reatard vil her affyre korte garagerock-beskidte numre, som rummer lige dele punket attitude og powerpoppet melodiøsitet og kun kan gå hen og blive en perfekt afsked med årets festival, inden civilisationen atter kalder.

Læs også Undertoners guides til søndag-onsdag, torsdag, fredag og lørdag.

Deltag i debat