Plader

Claus Beck-Nielsen Memorial: Freedom on the March

Skrevet af Filip Granlie

Det skal forestille en udgivelse i afdøde Claus Beck-Nielsens ånd, der viderefører hans kunstneriske projekt. Det skal blandt andet handle om global politik. Det skal forestille god, amerikansk inspireret folk-agtig musik, men den gode musik skal ikke overskygge de vægtige tekster, som faktisk er gode. Forestillingen har det svært.

I 2001 fingerede kunstneren Claus Beck-Nielsen sin egen død som et kunstværk. Værket er stadig i sin vorden; det er siden blevet til et langt større værk i hans minde. Det tæller blandt andet dristige vandringer i eksempelvis Irak med en mærkelig kasse med demokrati, kulturhuset Das Beckwerk og bogen Claus Beck-Nielsen 1963-2001. Det er alt sammen vældig spændende, og det udspekulerede værk eller brand Claus Beck-Nielsen er blevet kanoniseret og distribueret langt ind i universiteternes snørklede, analyserende hjerner som tankegods og brændsel til lange, udspekulerede afhandlinger.

Udgivelsen Freedom on the March med Claus Beck-Nielsen Memorial falder lige dér som endnu en brik i dette livs- eller dødsværk. Værket, happeningen, joken, eller hvad vi skal kalde den, er tilsyneladende så gennemført, at der på Vestre Kirkegård findes en gravsten med navn og årstal. I Claus Beck-Nielsen Memorial foretrækker han at optræde inkognito som Some Body. Det er alt sammen en meget god historie. Vi kunne godt lege med og kalde ham Some Body.

Så vidt baggrunden for udgivelsen. Freedom on the March byder fra begyndelsen på amerikansk orienteret, landlig futtogsmusik. Det tøffer lige så stille derudad uden nævneværdige genremæssige, instrumentale eller arrangementsmæssige udsving. Der er trommer med whiskers og det, der er hårdere, der er guitarer, en bas, en smule elektronik, et trekvindekor. Og så er der Claus Beck-Nielsen i centrum, som formidler de i høj grad politiske tekster.

Det er besynderligt, at Geiger Records står bag denne udgivelse. Med Geiger Records’ og Geigers vanlige begejstring for musik, der kompromisløst bevæger sig uden om alfarvej, har de ramt fuldstændig ved siden af med denne plade; sangene har i bedste fald et ok øjeblik, de dramatiske virkemidler er banale, korets stemmer klinger regulært dårligt, og bandet er mestendels komplet ordinært. Nogenlunde dygtigt, men ordinært.

Man må medgive, at Claus Beck-Nielsen eksperimenterer med sit sangtalent: Han har en særegen frasering, en personlig accent, og på “Wondering I’m Not Dead Yet” scatter han ligefrem. Man kan også karakterisere vokalen på en anden måde: Claus Beck-Nielsen har en elendig intonation, han synger på dansk, selv når han synger på engelsk, tysk og fransk, og han pludrer og stavrer sig udygtigt igennem ordene på “Wondering I’m Not Dead Yet”. I modsætning til andre ikke-sangere som eksempelvis Neil Young og Bob Dylan slipper Claus Beck-Nielsen ikke fra det med min stemme i behold.

Freedom on the March kan have fundet sin eksistensberettigelse som udgivelse i de udmærkede, substantielle tekster om særligt det globale politiske klima. Teksterne, pladetitel, sangtitler og coveret peger klart i retning af Claus Beck-Nielsens hele projekt. Claus Beck-Nielsens egen frihedsmarch er ydmyg og modig og står i skarp kontrast til USA’s og Vestens militære march og rasende provokerende, paradoksale og dobbeltmoralske patent på frihed, lighed, den rigtige styreform og generel ret.

Det er en vigtig problematik, og hele Claus Beck-Nielsens projekt er som nævnt interessant. Men det er ikke tilstrækkeligt i tilfældet Freedom on the March. Teksterne er ofte jappet af sted, som om de er tilpasset musikken og ikke omvendt, og musikken er simpelthen for ringe. Det tager et afgørende og ærgerligt fokus fra teksterne, som drukner i musikalsk elendighed og derfor bliver overset.

★½☆☆☆☆

Deltag i debat