Plader

Our Broken Garden: Lost Sailor

Som en meget stille bæk flyder Lost Sailors sange, og det samlede udtryk på ep’en er meget kompakt og nærværende. Der skal kradses lidt i overfladen for at åbne sangene, hvilket absolut er muligt, men nogen stor musikalsk eksplosion skal man ikke forvente.

Et stille virvar af skrøbelige toner danner en væsentlig ramme omkring debut-ep’en fra sangerinden og sangskriveren Anna Brønsteds projekt Our Broken Garden. Lost Sailor indeholder seks sange om kærlighed og forhold mellem mennesker. Farten er yderst moderat på ep’en, og sangene bygges langsomt op i et nydeligt og velassorteret instrumentmix, hvor strygere, hammond/klaver og en bred vifte af forskellige guitarer lægger små bunker af grundsten, som Anna Brønsteds fine og glasklare vokal støtter sig til.

Lost Sailor er en fordybelses-ep, og man skal finde et roligt øjeblik for at få noget ud af sangene. Er man fokuseret og til stede, kan man sagtens nyde de smukke kompositioner, men den mindste overspringshandling vil give ep’en problemer med at vise sit værd.

Umiddelbart virker tonerne og tempoet så enslydende hele vejen igennem, at man let glider fra det ene til det andet nummer uden at hæfte sig ved noget som helst. Problemet – der vel nok er ep’ens eneste – er, at musikken står lidt for stille, og selv om man arbejder på at rette sin koncentration mod numrene, savner man let en anelse kant eller temposkift.

Udtrykket er meget lig Lise Westzynthius’, og de hjælpende musikere er da også folk fra både Westzynthius’ studie- og liveband. De gør det godt og holder sig pænt i baggrunden uden at fjerne fokus fra Anna Brønsted og hendes silkebløde vokal. Lydbilledet er fyldigt, og der er en god fordeling mellem instrumentale passager og regulære sange.

Selv om Brønsted ikke tager de store chancer på Lost Sailor, bevæger hun sig alligevel i et musikalsk felt, hvor ikke mange danske kvinder tør bevæge sig ud, og de tungsindige pophooks på “The Blinding” samt den filmiske og bevægende “Ashes” vidner om stor sangskriverkvalitet, der nok skal være med til at rette fokus mod det kommende album senere på året.

★★★★☆☆

Om skribenten

Jeppe Fly-Kristensen

 

Biografi:
"Hej P3" var en af de første på banen, men det var først i slutfirserne og op gennem halvfemserne, at musikken for alvor tog fat. Fra Pet Shop Boys, Erasure og Depeche Mode til U2, The Cure og Blur. Måske er interessen knap så poppet i dag, men den er ikke blevet mindre.

 

Fem favoritalbums:
Tomas Anderson Wij: Ett slag för dig
U2: Achtung Baby
Nick Cave: No More Shall We Part
Lambchop: Is a Woman
Mikael Simpson: Os 2 + Lidt Ro 2002

Skriv et svar