Nyheder

Din Nye Ven aflyser alle koncerter

Vi har tidligere i denne måned kunnet rapportere, at amerikanske Owen Ashworth alias Casiotone for the Painfully Alone ville spille live i København i september. Dagen efter fortalte vi, at bandet med det forrykte navn Someone Still Loves You Boris Yeltsin ville gøre det samme i oktober. Begge dele bliver der ikke noget af.

Her til formiddag har caféen Din Nye Ven, der skulle lægge lokaler til koncerterne, nemlig meddelt sine Facebook-venner, at alle koncerter er aflyst. Caféen har tidligere fået klager fra naboer og deslige pga. støjniveauet, og dette har nu gentaget sig – med tilhørende trusler om, at yderligere problemer vil kunne medføre, at ejerne må sige farvel og tak til adressen.

Vi ærgrer os.

Om skribenten

Mikkel Arre

Biografi: Der skete noget, da jeg hørte Oasis' What's the Story... Jeg kan ikke forklare, hvordan traditionalistisk rock kan give intens lyst til at begynde at høre drum'n'bass og alskens anden electronica. Men sådan gik det, da jeg var 12-13 år gammel. Katalysatoren var P3: Det Elektriske Barometer, Thomas Knaks fredagsprogrammer og for længst hedengangne Beat.
Engang skrev jeg for Murmur. Så skrev jeg for Undertoner i 10 år plus det løse. Nu skriver jeg mestendels for fagbevægelsen.

Fem favoritalbums:
Stars of the Lid: The Tired Sounds of... Hood: Cold House Modest Mouse: The Moon & Antarctica Autechre: Peel Session Steve Reich: Music for 18 Musicians

Skriv et svar

boeger