Nyheder

Mere kantet og slagkraftig pop fra oversete amerikanere

Mason Proper klar med toer

Halvandet år er gået, siden vi her på siden skamroste genindspilningen af Mason Propers debutplade There Is a Moth In Your Chest. I den mellemliggende periode har det fem mand høje band fra Michigan ikke ligget på den lade side. I marts udkom ep’en Shorthand, og frontmand Jonathan Visger har også haft tid til at udgive solo-ep’en North South Part I .

Og nu er Mason Proper klar med sin anden fuldlængder. Den har fået titlen Olly Oxen Free, og vurderet ud fra førstesinglen “Lock and Key” er der god grund til at tro, at den kan leve op til debuten.

Olly Oxen Free er co-produceret af Chris Coady (TV on the Radio, Yeah Yeah Yeahs, Blonde Redhead) og udkommer den 23. september på Dovecote Records.

Indtil da kan man passende tag et lyt til Mason Propers Daytrotter-session, der bl.a. inkluderer numrene “Only a Moment” og “Safe For the Time Being” fra den kommende plade.

Olly Oxen Frees trackliste ser sådan ud:
1. Fog
2. Point A to Point B
3. Lock And Key
4. Only a Moment
5. Out Dragging the River
6. In The Mirror
7. Downpour
8. Shiny
9. Alone
10. Safe For the Time Being

Deltag i debat