Plader

Music for Modern Man: s.t.

Skrevet af Camilla Grausen

Ham fra Private og Superheroes, der ikke er Thomas Troelsen, hedder Asger Tarpgaard. Han viser nu, at han også kan selv og har lavet et både dansabelt og genreforvirret album under navnet Music For Modern Man. Med gæster fra Oh No Ono, Private, Figurines og mange flere er der godt gang i musikmikset til den moderne mand.

Det er langt fra sikkert, at navnet Asger Tarpgaard får klokkerne til at ringe hos alle musikinteresserede danskere. Men hvis man peger på den høje mand, der plejer at spille guitar bag en lille sorthåret dansefreak ved navn Thomas Troelsen, er der nok væsentlig flere, der ved, hvem der er tale om. Asger Tarpgaard har siden den spæde start i Superheroes og nu i Private stået i skyggen af popmesteren Thomas Troelsen. Den skygge er han imidlertid trådt ud af nu, hvor han springer ud som soloartist under navnet Music for Modern Man med et album med samme titel.

På albummet viser Tarpgaard, at han også kan selv. Næsten selv i hvert fald. For ligesom coveret viser en tegning af hovedpersonen med en hævet taktstok i hånden, synes Tarpgaard at fungere som dirigent af de mange kendte musikere, der medvirker på pladen. Blandt dem er Jens Ramon fra Figurines, Jacob Bellens fra I Got You on Tape/Murder, Steffen Westmark fra The Blue Van, fire af de fem Oh No Ono-medlemmer, Superheroes- og Private-kollegaen Tanja Simonsen og også en vis hr. Troelsen som co-producer på albummets bedste nummer, “Modern Man”. Her er et nummer, der er oprigtigt catchy og har potentiale til at blive en rigtig radiobasker. Nummeret er fyldt af godt humør og sender Tarpgaards moderne mand ud i byen fredag efter fem med drinks og solskin til vellyden af Tanja Simonsens kor.

Det skyldes nok både de mange musikalske legekammerater og Asger Tarpgaards egen musikalske vision, at albummet er ét stort genremix. Der er lidt for enhver smag, når albummet udvikler sig fra de små nydelige mellemspil uden vokal over de vaskeægte pophumørbomber som førnævnte “Modern Man” og sommermelodien “The Misery of Modern Man (Tomorrow)”, til albummets to rockudladninger, til Beatles og til en enkelt sukkersød kærlighedsballade. Så kom man igennem, hvad der skulle være den moderne mands musikregister på ganske kort tid. På en måde er det charmerende med de mange stilskift, på en måde bare forvirrende.

De to rocknumre er Music for Modern Man sluppet fra med forskelligt held. Førstesinglen “Electric Gtrs.” har et godt riff og Malthe Fischers kendte Oh No Ono-pibevokal i en lidt mere behersket udgive giver power til rocknummeret. “Rock’n’Roll Machine” er, som titlen vækker mistanke om, et mere fladpandet og klichépræget forsøg på at spille guitarhelt, og nummeret falder til jorden.

Bedre bliver det, når Asger Tarpgaard går The Beatles i bedene. Både hvad angår titel, tekst og musik er “Buy My Love” et udpræget Beatles-nummer. Og det er slet ikke dårligt. Her ligger Jacob Bellens bidrag i sangskrivningen, og samtidig lægger Steffen Westmark en god vokal med den helt rigtige gammeldags klang på nummeret. Et lidt naivt, men udmærket retropopnummer.

Naiv er lyden også i “Ballad for Pui”, en kærlighedssang, der dog ender med at blive alt for pussenussesød. De noget fortærskede kærlighedsfloskler som blandt andet »You’re the girl I’ll always love / You’ve been blessed from above / I hope that you like that I put down in words / That if something should tear us apart / It would surely break my heart / I hope that this will not come true,« hjælper heller ikke på sagen.

Music for Modern Man er et sympatisk projekt, og det er fornøjeligt at høre Asger Tarpgaard træde ud af Thomas Troelsens skygge. Alle de kræfter og musikalske indfaldsvinkler, han har mobiliseret til albummet, forstår han at dirigere, og selv har han også talent for at skrue en god popsang sammen. Måske fordi han ikke selv synger lead på ret mange af numrene, men også fordi albummet tenderer at blive et genremiskmask, står Tarpgaard ikke selv klart frem på albummet, og det er svært at få en klar fornemmelse af ham som musikalsk individ. Men hvis man kan leve med ikke at lære Asger Tarpgaard bedre at kende, er det heller ikke ringe at begive sig igennem de mere og mindre vellykkede numre på Music for Modern Man og opdage lyspunkterne og de fine bidrag fra talentfulde folk fra moderne dansk musik anno 2008.

★★★½☆☆

Deltag i debat