Nyheder

Download Squarepushers nye album

Download Squarepushers nye album

Som vi tidligere har rapporteret, så udgiver Tom Jenkinson aka Squarepusher nyt album den 27. oktober. Det er efterfølgeren til det hektiske Hello Everything, der udkom i 2006.

Men som det efterhånden er blevet kutyme, så kan man allerede nu købe albummet i mp3-format. Musikkøbere verden over er åbenbart ikke helt ligeglade med, om de får et album i fysisk eller virtuelt format. Sælgerne tør i hvert fald ikke sende begge versioner på gaden på samme tid og lader derfor det virtuelle format få et forspring.

Hvis man ikke kan vente på det fysiske format, kan man derfor købe Just a Souvenier, som albummet hedder, hos Bleep. Hvis man godt kan vente, kan man forudbestille albummet nu hos Warp enten som CD eller LP, og så ellers glæde sig i halvanden måned.

Og så er det i øvrigt meget sjovt at læse om den syrede dagdrøm, der inspirerede albummet, på Squarepushers hjemmeside.

Deltag i debat