Plader

Electric President: Sleep Well

Det lyder som noget, man indspiller i et rum inde bag soveværelset, og det er det faktisk også. Sovekammerpop kan man næppe kalde den amerikanske duos andet album, men der er noget drømmende over deres musik, som uden tvivl er et godt bud på en indietronica-plade. Men alligevel er det ikke helt godt nok

Facts: Duo bestående af Alex Cane og Ben Cooper. Har spillet sammen i fem år. Begge opvokset i Jacksonville, Florida. Tilknyttet det tyske electronica-selskab Morr, der i 2006 udgav Electric Presidents selvbetitlede debutplade. Ben Cooper er ligeledes en del af bandet Radical Face.

Electric President er imidlertid langt mere end blot kedelige facts. Faktisk er deres indietronica meget iørefaldende og velkomponeret, om end formlen er både velkendt og tenderende til det trivielle.

Deres ligesindede har inden for de sidste 10 år udgivet masser af plader, der minder rigtig meget om Sleep Well. Akustiske akkorder, trommeloops, programmeringer samt en lidt snøvlende og hviskende vokal giver intet nyt billede af en plade, der rammer en ny guldåre. Tværtimod lyder bandet næsten alt for meget som Death Cab for Cutie på en eller anden form for euforiserende stof. Men duoen kan sit kram, og der er bestemt masser af gode melodier og velarrangerede elementer på deres andet album.

Et stort plus for Electric President er dog deres positive udvikling i forhold til forgængeren. Sleep Well er langt mere afslappet og sammenspillet – eller rettere sagt: sammenprogrammeret. Det kliniske og indadvendte er erstattet af en varmere lyd og et friere udtryk. Det hører man straks på både “Monsters” og “Bright Mouths”. Det er ikke, fordi bandet har nærmet sig det poppede, men der er langt klarere fokus i melodierne, og det er som om, at duoen har opblødt det mekaniske i kompositionerne.

Et andet godt eksempel er den varme “Ether”, der virkelig får trukket sine synthesizerflader godt gennem nummeret, sammen med et guitartema, der trækker tunge veksler på den gode melodi og vikler sig ind i et lidt komplekst omkvæd, men efter et par gennemlytninger virker det virkelig godt.

Der er med andre ord en hel del kvalitet gemt i pakken, som Electric President har valgt at kalde Sleep Well, men kvaliteten ligger ikke i det nyskabende eller værdifulde for genren. Det ligger i evnen til at skabe en god melodi, hvilket kan være svært nok. Men når man har ladet pladen køre i en rum tid, kan man ikke lade være med at tænke på, om det ikke bare lyder lidt som noget, man allerede har investeret i.

Sleep Well er bestemt et langt mere modent og velovervejet værk end deres debut. Og der er en god helhed i både opbygning af numre og pladens samlede udtryk, hvilket absolut kun er plusser i bogen, men lader man blikket vandre rundt mellem alternativerne i indietronicagenren, vil Electric President næppe blive et decideret førstevalg, og hvem har lyst til at investere i noget, der straks kandiderer til at stå bagerst på hylden? Isoleret set er Sleep Well en udmærket plade, men konkurrencemæssigt får den det svært.

★★★½☆☆

Deltag i debat