Nyheder

Manual udgiver ny plade til oktober

Manual udgiver ny plade til oktober

Selv om Jonas Munk har travlt med sit band Causa Sui, har han dog ikke mere om ørene, end at han har haft tid til at indspille et nyt album med sit solo-projekt Manual.

Derfor udkommer der en plade på Darla den 28. oktober. Den skulle ifølge et blog-indlæg på MySpace bestå af guitartoner, der er bearbejdede til langstrakte toner, og absolut ingen rytmer, hvilket skulle give pladen et særdeles ambient udtryk.

Det passer meget godt med de lydprøver, der er på MySpace.

Numrene har disse eksotiske navne:

1. Blue Stone (9:45)
2. Cirrus (2:04)
3. Confluence (13:17)
4. Leirosa (10:00)
5. After the Rain (1:16)
6. Oracle Night (13:22)
7. Sanctuary (8:14)
8. Last Light (7:16)

Om skribenten

Kim Elgaard Andersen

 

Biografi:

En af mine første minder overhovedet er, at jeg sidder i min fars lastbil, der kører rundt på landevejene i Nordjylland, mens min far synger med på "Suspicious Minds" med Elvis for fuldt skrald. Der startede min symbiose med musik vist. Siden blev jeg kontrær teenager, der lyttede til grunge, og dets udgangspunkt i metal og punk blev inspiration til teenage-årenes lydspor. Siden har jeg udforsket alt mulig andet, bl.a. country, jazz, folk, hiphop og electronica, så jeg føler efterhånden, at jeg kan skimte en stor del af den afgrundsdybe rockhistorie. Jeg har tidligere skrevet for Geiger og Soundvenue og er cand.mag. i dansk.

 

Fem favoritalbum:
Bob Dylan: The Freewheelin'
Grails: Black Tar Prophecies
Pere Ubu: New Picnic Time
Nas: Illmatic
Eric Dolphy: Out to Lunch

 

Skriv et svar