Plader

Wooden Shjips: Vol. 1

Skrevet af Christian Klauber

Wooden Shjips’ Vol. 1 er det fysiske resultat af at bevæge sig fra perifer kult- og undergrundsstatus til Rolling Stone-darling. Og selv om det i sig selv ikke gør en plade god, så har det psykedeliske, krautrockede drone-univers sin charme.

Da frontmand Ripley Johnson grundlagde Wooden Shjips, var han ikke drevet af ønsket om berømmelse eller penge. Derimod var han fascineret af, hvordan bøger var ulæste i årtier, indtil samlere opdagede dem og lovpriste deres kvalitet som gemte og glemte unikaer. Derfor er det ingen overraskelse, at mange af denne plades numre tidligere har været i omløb som singler, der enten er blevet givet væk eller kun har været tilgængelige for et meget lille publikum.

Med bandets drypvise anerkendelse fra vigtige musikmagasiner efter debuten var drømmen om glemte album, der dukker op ud af det blå, pludselig langt væk, og i stedet var det mere oplagt med en samlet udgivelse af disse tidligere singler. Stilen er den samme som albumdebuten fra 2007, sine steder måske endda en smule mere støjende og rablende.

Pladens seks numre hamrer med stor præcision sine hegnspæle ned i den psykedeliske rock, ikke mindst i kraft af sin brug af vokal med ekko og lange udsyrede guitarsoli, men samtidig krydres den psykedeliske tilgang med flere forskellige stilarter, der supplerer hinanden godt. F.eks. imiterer de repetitive, hypnotiske rytmebunde krautrockens karakteristika, ligesom stilen også er inspireret af drone og den mørke garagerock, som den bl.a. kommer til udtryk hos Velvet Underground. Vokaldimensionen begrænser sig til mumlen i baggrunden, den føromtalte ekkovokal og uddrag fra noget, der minder om erklæringer eller (politiske) brandtaler om nationens tilstand, f.eks. som i den afsluttende fjerdedel af pladens bedste skæring, »Sol ’07«, hvis afslutning lyder, som om stikket bliver revet ud, af frygt for at det orgel- og trompetdrevne groove aldrig ville være stoppet igen.

Som med mange psykedeliske udgivelser kan man få indtrykket af en relativt lemfældig omgang med selve strukturen, forstået på den måde, at det nogle gange kan lyde som rent jam. Det skal da heller ikke være en hemmelighed, at der ganske givet vil være tidspunkter, hvor man, hvis man ikke falder ind i groovets hypnose og rider med, keder sig en smule, ligesom man med rette kan undre sig over, hvad Wooden Shjips har gang i, når de som i »Space Clothes« kører tale baglæns, som stod man i Twin Peaks-drømmescenariet The Read Room. Kvaliteten af den slags mærkværdigheder er, at det er inspirerende og overraskende at lytte til. Faren er modsat, at det virker fjollet, ligesom det noget nær evigt gentagne grundbeat kan gøre lytteoplevelsen monoton og ligegyldig.

Derfor bliver jeg nødt til at skuffe Johnsons romantiske forestillinger: Vol. 1 er hverken en åbenbaring eller hengemte perler, der omsider er kommet frem i lyset. Til gengæld kan jeg glæde ham med, at Vol. 1 er et solidt album med masser af velspillede detaljer, der indbyder til en tidsrejse tilbage til de psykedeliske midt-60’ere. Og dén rejse tager jeg gerne flere gange.

★★★★☆☆

 

Køb hos:

Deltag i debat