Koncerter

Built to Spill, 06.10.08, Voxhall, Århus og 07.10.08, Loppen, København

Skrevet af Lasse Bertelsen

Et af 90’ernes største indierock-bands gæstede Århus og København i denne uge. Undertoner havde to anmeldere på spillestederne for at dokumentere ligheder og forskelle i det koncept, som Built to Spill turnerer med: fremførelsen af deres hovedværk Perfect From Now On. Vurderingen er opbygget som en MSN-samtale, da begge anmeldere er bosiddende i de respektive byer.

Lasse siger:
Hej Søren. Godt, jeg fangede dig. Jeg var jo til BtS-koncerten på Loppen igår, og det var altså virkelig godt. Jeg følte mig virkelig placeret imellem stadionrockens pompøsitet og den lille scenes intime dog direkte output. Der var ikke så megen slinger i den violette vals – så at sige.

Søren siger:
Næh, det var vel det samme som i Århus. Dvs. ikke så mange overraskelser. Det er også pænt svært at stå og trippe efter næste nummer, når de otte første i koncerten har fået helle. Hvor mange ekstranumre fik I? …Er du i øvrigt sikker på, det er en violet vals? Er det ikke en fløjlsvals? Nå, men det var i hvert fald aftenens højdepunkt, altså “Velvet Waltz”. Et eller andet sted ville jeg vist hellere have hørt hele Keep It Like a Secret.

Lasse siger:
Dér fik du mig. Jeg må altså lige tage mig sammen og se mit billedsprog efter i sømmene. Vi fik vist tre ekstranumre, hvor “You Were Right” var et forvredent og mesterligt højdepunkt. Jeg må dog indrømme, at jeg var ganske tilfreds med, at det var Perfect From Now On, der var det konceptuelle udgangspunkt for koncerterne. Lige siden Speaker Bite Me for snart ti år siden anbefalede dén plade… har den stået for mig som det mest helstøbte fra Built to Spills side. Til trods for, at det var Keep It Like A Secret, jeg købte først. Mine oplevelser med pladens optimisme og sideløbende melankoli blev fint indrammet igår.

Søren siger:
Jaeh, men den har nu nogle kedelige huller, synes jeg. De spillede to af mine yndlingsnumre, “Going Against Your Mind” og “Carry The Zero” her. Det gav spasmer i det nederste mellemgulv, men der var vist ikke nogen, der så det. Fik I også “Car”?

Lasse siger:
Jep. Jeg læste et eller andet sted, at den var en brilliant banalitet, men jeg var mestendels suget ind i oplevelsen af et pissefedt album til trods for den selvfølgelige forudsigelighed i sætlisten. Forudsigelighed var der såmænd nok af på et proppet Loppen, hvor det ikke var muligt at komme op foran med mindre man ville optræde decideret usympatisk med skub og en lige højre. Jeg kunne dog skimte…

Søren siger:
Et fuldskæg?

Lasse siger:
Doug Martschs isse.

Søren siger:
Close call. Han ligner edderhuggeme godt nok Bonnie Prince Billy efterhånden. Jeg stod helt oppe i masken på ham. Hvilket var risikabelt. Selvom han ikke bevæger sig meget, så svedte han en del. Generelt virkede de pænt koncentrerede, men det er altså også noget andet end at spille et Ramones-nummer, når man spiller hele Perfect From Now On.

Lasse siger:
Musikaliteten var generelt ikke til at tage fejl af. Uanset om man stod i øjenhøjde eller ude på Loppens pænt kolde lokum. Generelt var ekskursioner med guitarerne fedt afstemte – hverken for lange eller korte. Faktisk fik jeg en del ud af blot at stå bagved med lukkede øjne og nynne med på “I Would Hurt a Fly”.

Søren siger:
Ja, det var et guitarhelvede/gilde uden lige, mand. Selvom det måske er lidt uretfærdigt at Doug Martsch trækker hele opmærksomheden. De to andre spillede sgu lige så fedt.

Lasse siger:
Det er ellers noget, man da gerne ville bryste sig af at kunne kende Martschs spillestil på afstand, men det var jo umuligt at skelne de enkelte guitarlinjer fra hinanden. Derfor må jeg give dig ret.

Søren siger:
Ja, de byttede vist også en del rundt. Jeg blev i hvert fald konstant ør af at kigge på først den ene guitar og så den anden. Det er jo indieprog nogle gange. Hvis der er noget, der hedder det.

Lasse siger:
Det kan vi sagtens kalde det. De startede i øvrigt lidt usikkert med enkelte lydproblemer, men resten af koncerten i København var for mig at se en lang opadgående kurve. Min karakter er da også en klar fem ud af seks, FYI.

Søren siger:
Okay. ja, jeg var sgu på den ene side lidt skuffet, men jeg ved ikke rigtig hvorfor. Måske er det det dér med førnævnte mangel på spænding. Det var lidt en blanding af at se en DVD og at være til guitarundervisning. Med fadøl. Jeg synes heller ikke helt, det var højt nok. Men lagde du mærke til, at Doug gik og hostede hele tiden? Han var sgu også lidt sprukken her og dér. Og nåja: På den anden side, så var man jo også bare imponeret. Det er virkelig bare et sejt band. Jeg ville nok bare hellere have haft en pærevælling af ting fra deres bagkatalog.

Lasse siger:
Det sidste kan jeg sagtens forstå. Jeg hørte dog ikke manden gå rundt og rømme sig så meget, men der var klart perioder, hvor vokalen ikke ligefrem var så heldig – to sider af samme sag. (Jeg drak i øvrigt ikke fadøl men Loppens eget mærke, der hermed kan anbefales. Lige så god som en Høkerbajer). Faktisk var jeg alt andet end skuffet til trods for, at det ikke var til at se en skid. Efter denne oplevelse er jeg i hvert fald stensikkert på pletten, når Built to Spill lægger vejen forbi igen.

Søren siger:
Jeg var jo heller ikke for alvor skuffet. Det kan man ikke være, når der er over tre kvarters guitarsolo i løbet af en koncert. Måske bortset fra, hvis det er Steve Vai.

Lasse siger:
Så ville jeg ikke være skuffet. Jeg ville blive deprimeret.

Søren siger:
Jeg tror, at jeg er med på fem ud af seks. Med mindre, man skal anmelde Voxhalls fadøl. De var flade ad pommern til. Det var også nærmere sådan en koncert, man skulle have bællet Lambrusco til. Jeg fik i øvrigt en autograf på min medbragte BtS-plade af Doug. ‘DUG’ stod der.

Lasse siger:
Jamen dog. Hvilken plade var der så tale om monstro?

Søren siger:
Det var ikke engang Perfect From Now On. Det var Keep It Like a Secret. Han kiggede også lidt pudsigt på den, men jeg kan vel ikke gøre for, at de ikke spillede den i stedet.

Lasse siger:
Perfekt fra nu af? Så bliver det måske en pærevælling næste gang med materiale mestendels fra Keep It Like a Secret. Så kan du få signeret alle dine plader. Sågar Live-pladen med Cortez the Killer-coveret.

Søren siger:
Det cover varer vist alene en time efterhånden. Nå, men skal vi så blive enige om en lav femmer fra min side og en høj femmer fra din? Hele svineriet virkede også bedre dagen efter. Ligesom lasagne.

Lasse siger:
Vi er enige, ja. Selvom det næsten lyder som om, at det var øllet, der gjorde den væsentligste forskel.

Søren siger:
Sådan er det altid.

06.10.08, Voxhall, Århus

★★★★★☆

07.10.08, Loppen, København

★★★★★☆

Leave a Reply