Koncerter

Of Montreal, 21.10.08, Amager Bio, København

Skrevet af Signe Palsøe

Cirkus var i byen! Eller var det Of Montreal? Visse steder i løbet af tirsdagens koncert havde man sin tvivl. Til tider var bandets påfund både underholdende og velvalgte, men efterhånden fik musikken svært ved at følge med det dominerende sceneshow.

Fotos: Mathias Laurvig, LiveShot.dk

Fotos: Mathias Laurvig, LiveShot.dk

Of Montreal er et festligt bekendtskab. Det siger man ude i byen. Siden sidste års koncert på et velfyldt Loppen er interessen for bandet kun blevet større, og at blive opgraderet til Amager Bio, med hvad deraf følger af større budget, kunne kun betyde én ting: Mere lir! Mere gak! Flere løjer! Alt, hvad der kunne opstøves af guldbuddhaer, dyremasker, bodypaint og pailetter blev fremvist i løbet af den to timer lange koncert.

Der skal da heller ingen tvivl herske om, at publikum var kommet for at feste med, og især numre fra 2007-udgivelsen Hissing Fauna, Are You The Destroyer? blev modtaget med høj jubel og fællessang, der fik Kevin Barnes’ vokal til at drukne i postyret. Koncertens tidlige højdepunkt opstod da også allerede tre numre inde i settet, da “Triphallus, To Punctuate!” fra den nyligt udkomne Skeletal Lamping førtes direkte over i “She’s A Rejecter”. Selv de sære pantomimer med skeletter og grise gik op i en højere enhed med musikken, og festen fortsatte gennem de næste par dansable indslag fra den nye plade, hvor den fluorescerende belysning var skruet op i en sådan grad, at man et øjeblik kunne tro, man havde forvildet sig ind på Diskotek IN.

Of Montreal2 Efterhånden som numrene passerede og euforien lagde sig, sneg en musikalsk træden vande sig dog ind og overtog dagsordenen. Naturligt nok var setlisten præget af Skeletal Lamping, men under koncertens midterstykke endte fremføringer fra denne udgivelse med at blive tæt på altdominerende. Her var ingen unødig snak, kun flydende overgange og dansende dyr. Poppen gik så at sige af ballonen, for disse numre iblandet enkelte indslag fra The Sunlandic Twins var i sig selv ikke stærke nok til at opretholde den glade stemning. Fokus fjernedes fra musikken, og opmærksomheden endte i stedet med at blive slugt af Kevin Barnes’ efterhånden traditionelle skift til undertøj samt en spontan studsning af roadiens lange hår.

Det var som om Of Montreal havde indset, at noget måtte gøres for at live op på folket, og den hitspækkede afslutning bestående af “A Sentence of Sorts in Kongsvinger”, “Gronlandic Edit” samt “Oslo in the Summertime” var da også en temmelig effektiv cocktail til formålet. Desværre var det ikke nok til at rette op på indtrykket af en koncert af noget svingende kvalitet, hvor den sprudlende kerne i Of Montreals musik burde have været vægtet højere end gummimasker og glimmer.

★★★☆☆☆