Interview

The Dø – Vi får det bedste ud af hinanden

Skrevet af Lasse Dahl Langbak

The Dø har forsøgt at forene to musikalske baggrunde til et selvstændigt udtryk. Det har blandt andet krævet, at Olivia Merilahti på en gang måtte udvide sin musikalske horisont og stoppe med at lytte til sange.

do2Listen over The Døs inspirationskilder er lang og alsidig. Den tæller både Captain Beefheart, Stravinsky, Coltrane og Wu-Tang Clan og vidner om, at Olivia Merilahti og Dan Levy havde vidt forskellige musikalske præferencer i bagagen, da de mødte hinanden for fire år siden. Dengang arbejdede instrumentalmusikeren Dan Levy på soundtracket til den franske thriller L’Empire des loups, og han blev af filmens producer opfordret til at arbejde sammen med sangerinden og sangskriveren Olivia Merilahti. De to fandt sammen i et givtigt musikalsk samarbejde og dannede senere folkpopduoen The Dø, hvor de kunne arbejde frit med deres egne ideer – uden indblanding fra en instruktør. »Efter vi havde arbejdet sammen om at lave soundtracket, stoppede vi aldrig med at arbejde sammen. Vi ville se, hvad vores forskellige inspirationskilder kunne føre til. Jeg tror, at vi begge i hemmelighed har ventet på, at en, der var ligeså åben som den anden, ville krydse vores vej,« siger Olivia Merilahti.

Man skal glemme det, man kender
Til en start var de dog begge på bar bund. Dan Levy havde aldrig skrevet andet end instrumentalmusik, og Olivia Merilahti havde heller ikke for alvor prøvet at skrive “rigtige” sange. Hun havde sunget i en række forskellige bands, der holdt sig stringent inden for en given genre, og det var sikkert, at det skulle være anderledes med The Dø.

Inspirationskilderne spændte derfor vidt, og alt var tilladt, da Dan Levy og Olivia Merilahti begyndte arbejdet med The Døs debut-album, A Mouthful. Vigtigt var det dog, at deres forskellige musikalske baggrunde blev forenet i et selvstændigt udtryk.
»Da vi indspillede albummet, kunne jeg ikke længere lytte til sange. Jeg måtte glemme alt, jeg kendte, og i stedet lytte til ting, jeg ikke kendte, som fx jazz. Jeg kendte til vokaljazz, men ikke så meget til instrumentaljazz. Det gav mig så meget og hjalp mig med ikke at blive for inspireret af de ting, jeg altid har lyttet til, da jeg var yngre,« siger Olivia Merilahti og fortsætter: »Når du indspiller et album og skal finde et arrangement, og du er inspireret af den eller den kunstner, er det meget let at kopiere og imitere. Da jeg stoppede med at lytte til sange og sangere, var jeg i stand til at finde noget nyt og meget frisk – både hvad angår melodier og akkorder.«

Samarbejde uden kompromiser
Dan Levy arrangerer sangene, og Olivia Merilahti skriver alle teksterne, men det er de eneste to dele af sangskrivningsprocessen, som de har opdelt imellem sig. Alt andet skriver de i fællesskab.
»Nogle sange begynder Olivia at komponere, og så afslutter jeg dem. Og nogle gange er det omvendt. Vi har været sammen i fire år, hvor vi har tilbragt al tid sammen, og vi komplementerer hinanden helt naturligt,« siger Dan Levy om samarbejdet i The Dø. Et samarbejde, hvor der ikke indgås kompromiser. De skal begge være tilfredse med en sang, for at den bliver godkendt.
»Der er ikke noget ‘jeg kan godt lide det, men ikke sådan rigtigt, men jeg vil gøre det for dig. Lad os tage det med på albummet, hvis det kan få dig til at have det godt.’ Det ville også være forfærdeligt: ‘Okay, Jeg gør det for dig’,« griner Olivia Merilahti.

På scenen er The Dø udvidet med José Joyette på trommer og percussion, men ellers er ingen andre indlemmet i The Dø. Dan Levy og Olivia Merilahti har forsøgt at få andre musikere involveret i projektet, men det har aldrig rigtigt fungeret.
»Vi har haft musikere inde i studiet til sessions, men stemningen og kreativiteten, vi ønsker, kommer kun, når vi er sammen. Det fungerer ikke sammen med andre. Måske ændrer det sig, men lige nu får Dan det bedste ud af mig, og jeg får det bedste ud af ham.«the-do-3

Engelsk ikke længere forbudt
Da A Mouthful blev udgivet i Frankrig først på året, strøg den direkte ind som nummer et på den franske hitliste. Denne succes var uventet og kom derfor som en stor overraskelse for The Dø.
»Det var fedt, for vi havde lavet pladen under stor frihed i vores eget studie. Folk sagde, at vi vil forblive et undergrundsband, når vi synger på engelsk. Men på grund af Myspace er den franske scene ved at ændre sig. Grænserne er brudt ned, og franskmænd skammer sig ikke længere over at synge på engelsk. Den yngre generation af bands gider ikke høre på pladeselskabsfolk, der siger, at de ikke vil komme nogen steder, hvis ikke de synger på fransk,« siger Olivia Merilahti, der dog ikke helt tør spå, om franske bands fremover vil få nemmere ved at bryde igennem i andre europæiske lande.
»Det vil tage et stykke tid, men den franske musikscene forandrer sig. Vi får se om en fem års tid.«

Deltag i debat