Nyheder

Hør hele Marybell Katastrophys debutalbum

På denne digitale matrikel hyldede vi tidligere på året Marybell Katastrophys to første ep’er, This Is the One og You Are the Two. Om den sidste skrev vi bl.a., at den fik “lytteren til at hungre efter en hel plade.”

For at blive i måltidsmetaforikken (og hvorfor dog ikke gøre det?) er det nu på tide at finde tallerken og bestik frem, for sulten er snart overstået. På mandag udgiver trioen nemlig The More, et debutalbum med en spilletid på lidt mere end en time.

Med de betragtelige forventninger, den danske musikpresses begejstrede ord om ep’erne har ført med sig, in mente kan man ikke undgå at spekulere over, om Marie Højlund & co. rent faktisk kan holde kvaliteten i vejret i hele 15 sange i streg.

I al ubeskedenhed har vi sat os selv i verden for at kloge os om den type spørgsmål, men i denne omgang er vores ærinde blot at fortælle, at du, kære læser, selv kan vurdere den sag.
The More kan nemlig høres kvit og frit i sin fulde længde ovre hos Rupert Murdoch.

Om skribenten

Mikkel Arre

Biografi: Der skete noget, da jeg hørte Oasis' What's the Story... Jeg kan ikke forklare, hvordan traditionalistisk rock kan give intens lyst til at begynde at høre drum'n'bass og alskens anden electronica. Men sådan gik det, da jeg var 12-13 år gammel. Katalysatoren var P3: Det Elektriske Barometer, Thomas Knaks fredagsprogrammer og for længst hedengangne Beat.
Engang skrev jeg for Murmur. Så skrev jeg for Undertoner i 10 år plus det løse. Nu skriver jeg mestendels for fagbevægelsen.

Fem favoritalbums:
Stars of the Lid: The Tired Sounds of... Hood: Cold House Modest Mouse: The Moon & Antarctica Autechre: Peel Session Steve Reich: Music for 18 Musicians

Skriv et svar

boeger