Plader

Le Fiasko: s.t.

Den længe ventede debut fra det medlemsstærke indierockband Le Fiasko er en imponerende selvsikker plade, der rækker ud mod scenens bedste, men så absolut har sit helt eget udtryk. Et udtryk, der er både poetisk, filmisk og særdeles inspirerende. Her er eksempelvis 10 stemninger, pladen har inspireret…

Marehalm strækker sig i den opstigende sol. En kvinde står på molen i en tynd, hvid natkjole, som vinden forsigtigt blæser i, og kigger ud mod et forsvundet hav.

En fordrukken kvinde løber forvildet rundt en lørdag morgen mellem grundfaste betonblokke og skriger navnet på kvinden, der har stjålet hendes mand.

I en forladt flyfabrikshal midt i Nevadas ørken spiller et bluegrassband. Det er fem mænd over 50, der alle sammen var flymekanikere, indtil fabrikken blev lukket, fordi direktionen havde svindlet for millioner. Der står stadig et efterladt halvt fly, som de en gang imellem arbejder på, når de har fremskaffet nogle stumper.

En aften, hvor en kvinde, der bor i en luksuslejlighed i indre by, er alene hjemme, fordi hendes mand er til et socialt arrangement med sine forretningspartnere, får hun kvalme og åndenød. Hver gang hun vender ryggen til vinduet, er der bag de røde gardiner en dværg, der stirrer hende i nakken.

En solrig dag nede i parken. Småbørnsfamilier har medbragt mad, unge kærestepar har medbragt vin og unge unge har medbragt øl. Hele parken summer af højrøstet tale, latter, barnehvin, klirrende glas og tidens toner på medbragte ghettoblastere. Hen mod aften begynder flere og flere krager at lande i parken. De skræpper. Da lyset bliver rødligt, laver den store flok krager en sort sol, vender i luften og flyver højt skræppende ned mod parkens gæster. De skræpper højere og højere, mens deres næb og kløer flår i de skrækslagne ofre.

En gadelampe taber sit blege lys ned på nogle regnvåde brosten, hvor et par vaklende damesko er fyldt ud af en kvinde, der venter på en date, som aldrig kommer.

Folk kommer dryssende mellem syv og otte med klirrende poser. Der hilses forventningsfuldt med smilende stemmer. Snakken går let. Drengene skubber grinende til hinanden. Pigerne hvisker med hemmelige smil på læben. Senere bliver der danset, og senere igen kysser nogle i hjørnerne. Nogle brækker sig, andre græder. Mellem et og fire går alle hjem med summende hoveder; glade, trætte, triste.

En kvinde sidder i sin sommerkjole med bare ben ud over godsvognens side, mens toget blæser ned langs den jyske vestkyst med destination Europa endeløs. Vinden river i de stride, gule strå, der rækker ud efter de brusende bølger. Da toget passerer Ribe, bryder havet gennem digerne, og vandet vælter ind over landet. En forladt badering skvulper rundt på overfladen.

Den første forelskelses nye stormomsuste tilværelse kommer i technicolor. Den første forelskelses bratte ende er grumsede hjemmeoptagelser af rabalder og hule kadavere og byture, der ender med, at man vågner op på fremmede sofaer med tøjet på.

Vinden hyler i hullerne mellem halvrådne brædder i et forfaldent skur ved det tilgroede banelegeme, hvor en mand hver søndag kommer for at drikke øl. Han skal væk fra konen derhjemme og lede efter livet i horisonten.

★★★★★½

Leave a Reply