Nyheder

Lightning Bolt på Lades Kælder

Lightning Bolt spiller live på Lades Kælder på mandag

Så er det på mandag, at et af verdens bedste nulevende noiserock-bands kommer til byen. Lightning Bolt er kendte for deres usædvanligt energiske live-koncerter. Deres koncert i Århus for nogle år siden er allerede semi-legendarisk.

En lignende oplevelse kan du få del i på Lades Kælder på mandag den 10. november for 80 kr., og der er ifølge arrangøren Klub Adorno ikke så mange billetter tilbage. Desuden er der opvarmning af engelske Trencher og Drum Eyes, der også gør sig i den eksperimenterende, støjende stil. Jeg kan afsløre, at jeg vil være der til at dække aftenens begivenheder og fortælle dig, hvad du gik glip af, hvis du ikke dukker op, eller fortælle dig, hvor fedt du havde det, hvis du er fornuftig nok til at troppe op.

Her er en lille smagsprøve på hvad, du kan forvente dig:

Om skribenten

Kim Elgaard Andersen

 

Biografi:

En af mine første minder overhovedet er, at jeg sidder i min fars lastbil, der kører rundt på landevejene i Nordjylland, mens min far synger med på "Suspicious Minds" med Elvis for fuldt skrald. Der startede min symbiose med musik vist. Siden blev jeg kontrær teenager, der lyttede til grunge, og dets udgangspunkt i metal og punk blev inspiration til teenage-årenes lydspor. Siden har jeg udforsket alt mulig andet, bl.a. country, jazz, folk, hiphop og electronica, så jeg føler efterhånden, at jeg kan skimte en stor del af den afgrundsdybe rockhistorie. Jeg har tidligere skrevet for Geiger og Soundvenue og er cand.mag. i dansk.

 

Fem favoritalbum:
Bob Dylan: The Freewheelin'
Grails: Black Tar Prophecies
Pere Ubu: New Picnic Time
Nas: Illmatic
Eric Dolphy: Out to Lunch

 

Skriv et svar