Koncerter

Nye Rødder-festival, 15.11.08, Huset i Magstræde, København

Skrevet af Signe Palsøe

Københavns minifestival Nye Rødder har over weekenden fokuseret på country, folk og blues i et bredt perspektiv. Alene lørdagens line-up bød på et bredt udsnit af de forskellige genrers repræsentanter, fra det klassiske til det nærmest avantgardistiske.

Huset i Magstræde har de seneste år lagt lokaler til arrangementet Nye Rødder med en målsætning om at give publikum en række nærværende koncertoplevelser og samtidig virke horisontudvidende inden for de givne genrer. Dette års arrangement var desuden en mulighed for at opleve en række kunstnere i nye og anderledes konstellationer, da de optrædende musikere i høj grad supplerede hinanden og gjorde genremæssige definitioner og afgrænsede bands til noget diffuse begreber. Og med siddende performere, madrasser på gulvet i bedste børneteaterstil og en helt igennem tilbagelænet atmosfære var der da heller ikke meget andet at gøre end at smække benene op og tage imod de gode vibrationer.

Murder. Fotos: Aida Veggerby Fredsgaard, Liveshot.dk

Murder. Fotos: Aida Veggerby Fredsgaard, Liveshot.dk

Murder
4. sal lagde gulvplads til aftenens første koncert med Murder. Med undtagelse af en koncert på Forbrændingen i Albertslund i torsdags har duoen ikke optrådt på dansk grund længe, og forsanger Jacob Bellens udtrykte da også en vis spænding over endelig at kunne opleve de nye numre i live-sammenhæng. Af samme grund var publikumskendingene fra gennembrudsalbummet Stockholm Syndrome skåret ned til et minimum på tre, og de nye numre fik den fortjente opmærksomhed. Bellens og guitarist Anders Mathiasen havde i aftenens anledning fået selskab af Jonas Westergaard på kontrabas, hvilket tilførte de ellers kølige americana-skæringer en indre glød og gjorde koncerten med det lille ensemble til en yderst sympatisk og intim oplevelse. Til tider måske lige lovlig intim, da koncertens midterstykke blev noget forstyrret af halvandetårige Ester, der fælt gerne ville op til far Mathiasen på scenen og højlydt udtrykte sin utilfredshed med at blive hæmmet i sit foretagende. Settet blev afsluttet med en glimrende gæsteoptræden af Teitur, der var fredagens hovednavn på festivalen. Især “Queen of Calm” stod med Teiturs klaverspil og en vokalsupport, der var et perfekt modstykke til Bellens’ dystre stemme, som et af aftenens stærkeste indslag.

Mellemblond

Mellemblond

Mellemblond
Nedenunder overtog Mellemblond, der i sommers udgav deres debut-ep på Nikolaj Nørlunds selskab Auditorium. Bandet har da også store musikalske ligheder med Nørlund, selvom deres dansksprogede guitar-rock med finurlige tekster i højere grad er inspireret af blues. Koncertens begyndelse bød på en mere afdæmpet side af bandets rock og fandt plads til brug af lidt mundharmonika, der fint understregede Mellemblonds blues-hang. Guitaren overtog nu efterhånden lydbilledet, hvilket gjorde det svært for tekstsiden at trænge igennem og resulterede i en noget monoton afslutning.

Paul Banks & Jakob Dinesen
Hvert år sætter Nye Rødder fokus på en kunstner, der gennem mange års erfaring har gjort en forskel for den pågældende genre. Paul Banks var i år the old roots, som veteranen selv udtrykte det, og et langt liv med musikalsk færden i Danmark og på den anden side af Atlanten har givet Banks en imponerende ballast inden for sit metier. Hans nyeste projekt er albummet Grace, der udgives i samarbejde med saxofonisten Jakob Dinesen. De to stillede lørdag op til tre kvarters overvældende demontration af, hvordan klassisk jazzet blues bør tage sig ud. Hver især besidder de en stor teknisk dygtighed, der kom til udtryk i flot samspil akkompagneret af Banks’ velswingende vokal og gennem en række langstrakte jam sessions, hvor saxofonisten og guitaristen på skift kunne vise deres talent. Resultatet blev en koncert med få, længerevarende udfoldelser og var en fornøjelse at lægge øre til.

Jarno Varsted & Lady Lützen
Nu var det blevet tid til aftenens bizarre indslag. Jarno Varsted og Lady Lützen havde medbragt mundharpe og laptop og opfordrede inderligt publikum til at slå sig løs på dansegulvet. Selvom budskabet ikke for alvor trængte igennem, havde bandet alligevel en vis form for alternativ underholdningsværdi. Over et krautet underlag udfoldede Jarno Varsted sig dygtigt på mundharpe i en række rodeo-inspirerede country-numre, der da også, ifølge Varsted, for det meste handlede om heste. Lady Lützen var trukket i læderhandsker og ternet spadseredragt og bidrog til koncerten med dramatisk gestikuleren, bjælder, tamburin og et vedvarende “shh!”, der gav nogle kraftige associationer til en famøs sportsmunk fra Casper & Mandrilaftalen. Alt i alt var koncerten mere spøjs end musikals velsmurt, og et mere danselystent publikum havde nok kunnet give musikken en større berettigelse.

Jonas Struck og Louise Alenius

Jonas Struck og Louise Alenius

Jonas Struck
I mellemtiden havde Jonas Struck gjort sig klar til at spille koncert med alle sine venner på overetagen. Til dem, der ikke lige kan placere navnet, kan det siges, at Jonas Struck var guitarist i det hedengangne Swan Lee, og til lørdagens koncert havde han da også fundet sig en lille, yndig pige med en nasal stemme til at synge med på sine guitarkompositioner. Her stopper øvrig sammenligning dog, da aftenens kompositioner var langt mere afdæmpede og langt mindre poppede, end dem Swan Lee var kendt for. Det temmelig opdelte set lagde ud med Louise Alenius’ små, franske viser, der med dystre tekster og Alenius’ lillepigede vokal både var dragende og en lille smule uhyggelige. Jonas Westergaard akkompagnerede endnu en gang på kontrabas og Jacob Bellens overtog senere vokalarbejdet. På trods af de udmærkede numre gav den store omskiftelighed koncerten et ikke særlig homogent indtryk, og det var ikke helt nemt at finde en kerne af Jonas Struck i projektet.

Hele programmet var nu skredet med flere timer, hvilket resulterede i, at jeg desværre ikke havde mulighed for at blive og overvære Howl Baby Howl spille deres blues-rock. Dette må siges at være en konsekvens af et temmelig laissez faire-præget og jordbundent arrangement, der både var hyggeligt og horisontudvidende. De musikalske målsætninger kan uden tvivl betegnes som indfriede, og alene på denne festivalens sidste aften har publikum fået et glimrende indblik i, hvad der rør sig inden for blues, folk og country gennem et bredt spektrum af roots-inspirerede kunstnere.

Murder:

★★★★☆☆

Mellemblond:

★★★☆☆☆

Paul Banks & Jakob Dinesen:

★★★★★½

Jarno Varsted & Lady Lützen:

★★½☆☆☆

Jonas Struck:

★★★☆☆☆

Leave a Reply