Plader

Angela Desveaux: Angela Desveaux and the Mighty Ship

Angela Desveaux er en kvinde, og hun synger meget godt. Hun har en god stemme, og hun formår at bruge den godt. Angela Desveaux har et backingband, der spiller på twangguitar, på violin og piano og lidt på bas. Angela Desveaux har lavet en plade, og den er ikke perfekt.

I den perfekte verden findes kun perfekte plader. Perfekte anmeldere anmelder de perfekte plader. I de perfekte anmeldelser bliver de perfekte plader lovprist med smukke ord. Smukke ord beskriver perfekte plader i perfekte anmeldelser.

I vores uperfekte verden findes der ikke perfekte plader, i hvert fald ikke særlig mange. Den perfekte anmelder findes i hvert fald ikke, ligesom den perfekte anmeldelse døde for lang, lang tid siden. De smukke ord findes stadig. Men de uperfekte anmeldere kan ikke kun bruge de smukke ord, for pladerne er ikke kun smukke. Grimme, kedelige, larmende, obskure, naive, pettitessede. Nogle gange er de lidt smukke og gode, men oftest er de alt muligt andet end lige netop det.

Når den perfekte anmelder skal anmelde den perfekte plade, behøver han ikke at gå særlig meget i detaljer – sammenhænge, de store linjer, sådan ændrer det verden, alt går op i en enhed, alt giver mening på de perfekte plader. Alle elsker de perfekte, og der bruges mange smukke ord på at beskrive, præcis hvor gode de perfekte plader er.

I vores uperfekte verden bliver den uperfekte anmelder ofte nødt til at gå i detaljer. Der er altid noget, der ikke stemmer, noget der stritter på en helt forkert måde, noget der er uperfekt. Den uperfekte anmelder må lokalisere disse uperfekte dele, men samtidig må han også finde ud af, hvordan de spiller sammen på den uperfekte plade. Detaljer og indsigelser beskrives ikke med smukke ord, og den uperfekte anmelder bliver nødt til at skrive en uperfekt anmeldelse.

Jeg, den uperfekte anmelder, skal anmelde en uperfekt plade. Denne uperfekte plade hedder Angela Desveaux and the Mighty Ship, og den uperfekte kunstner hedder Angela Desveaux.

Angela Desveaux er en kvinde, og hun synger meget godt. Hun har en god stemme og hun formår at bruge den godt. Angela Desveaux har et backingband, og de spiller på instrumenter. De spiller på twangguitar, på to-fire-trommer, lidt på violin og piano og lidt på bas. De spiller godt på deres instrumenter, men de spiller ikke perfekt. Angela Desveaux har skrevet nogle sange, og sangene er helt okay, men de er ikke perfekte. Nogle af sangene lyder som klassiske rocknumre, mens nogle af sangene lyder mere hen ad country. Country, der lyder som Lucinda Williams og en smule som Neil Young, men mest lyder den af Desveaux’ stemme og så et backingband. Nogle gange er der også backingvokal.

Det er slet ikke en perfekt plade. Desveaux skriver gode sange, men sangene rører slet ikke den uperfekte anmelder. Hun skriver sange, der skal lyde som de perfekte sange, men det kommer de slet ikke til. Hun vil blande den perfekte rock med den perfekte country, men det ender med at blive aldeles uperfekt, for hun får slet ikke overbevist den uperfekte anmelder om, at det er en god idé at gøre sådan. Hun giver ingen grund, og det hele er for resten også lige meget.

Den uperfekte anmelder bliver nødt til at sige, at der er for lidt enhed og for lidt mening på pladen, selvom det er kedeligt at gøre opmærksom på sådan noget. Den første halvdel er rocknumrene, som er gode og glade, og den anden halvdel er countrynumrene, som er forcerede og kedelige på den uperfekte måde. Det minder lidt om en perfekt plade, jeg engang har hørt, når Desveaux afslutter med “For Design”, som minder meget om de første numre. Hun må have læst, at det er sådan, man laver en rød tråd. Den perfekte danske stil er også skrevet sådan. Her er det udynamisk. Her er det uperfekt, og uperfektheden er ikke spændende eller grænsebrydende, den er ikke et opgør med det perfekte. Den er ganske enkelt bare uperfekt.

Desveaux’ melodier er gode, men ikke perfekte. Musikken vil simpelthen så gerne være perfekt, at man helt glemmer, at den er der. Det lyder som noget, man har hørt før – det er bare ikke lige så godt. Den uperfekte plade følger den perfekte opskrift, men resultatet er ikke perfekt.

Behøver jeg nævne, at jeg er glad for, at verden ikke er perfekt?

★★★☆☆☆

Deltag i debat