Nyheder

Fredagsvideo: Pavement: "Shady Lane" og "Stereo"

Fredagsvideo: Pavement: “Shady Lane” og “Stereo”

Så er der historietime, drenge og piger. Matador har de sidste par år haft gang i et overdådigt genudgivelsesritual af de fem albums indie-ikonerne Pavement udgav tilbage i 90’erne. Lækre digipacks med to cd’er, der udover det originale album også er pakket med ekstra materiale.

Nu har de lige genudgivet Pavements fjerde album Brighten the Corners, der måske ikke er lige så klassisk som de tre foregående, men alligevel skaffede bandet nogle uventede hits med “Shady Lane” og “Stereo”. Dengang i 1997 fik pladeselskabet to lovende instruktører til at lave videoer til sangene. Ham, der instruerede “Stereo”, hedder Jon Kelsey, og har ikke rigtig gjort sig bemærket siden, men “Shady Lane” blev instrueret af Spike Jonze, og han har da fået gang i en lille karriere og har bl.a. instrueret en fjollet film, der hedder “Being John Malkovich”.

Deltag i debat