Nyheder

Loppens forårsprogram

Dungen og deres dovne forsanger.

Loppen gør klar til et interessant koncertforår

Dungen og deres dovne forsanger.

Dungen og deres dovne forsanger.

2. juledag afholder Loppen årets sidste koncert med den næsten udsolgte koncert med Sune Rose Wagner, der lige har udgivet sit første dansk-sprogede solo-album. Men de er allerede ved at gøre klar til forårets komme og har en del interessante navne på programmet.

Hvis man f.eks. vil høre en Bob Dylan-inspireret sangskriver, der ikke er bange for at få folk, blues og country til at lyde poppet, så spiller Pete Molinari fredag den 6. februar. Som tidligere nævnt spiller støjrockerne Crystal Antlers på Loppen den 12. februar, og den 8. marts spiller det navnelignende band Crystal Stilts deres postpunkede popsange.

Midt i samme måned kommer de svenske psych-dyrkere Dungen og leverer en blød omgang svensk-sproget hashtåge. Japanske Mono kommer også igen med deres regelrette postrock, og to dage i træk i starten af april er der eksperimenterende electronica. Først med det multikunstneriske kollektiv Chicks on Speed og derefter det nyeste bud på subtil, syrlig, elektronisk pop, High Places.

Koncertdatoer:
06.02.09 Pete Molinari
12.02.09 Crystal Antlers
08.03.09 Crystal Stilts
14.03.09 Dungen
30.03.09 Mono
02.04.09 Chicks on Speed
03.04.09 High Places

Deltag i debat