Plader

Jay Reatard: Matador Singles 2008

Jay Reatard kalder selv sin musik for larmende popmusik. Den betegnelse rammer han plet med, ligesom han rammer plet med de 13 numre, der udgør Matador Singles 2008. Det går hurtigt, det er beskidt og råt, og det er hamrende god popmusik.

Albumformatets proklamerede død er et næsten lige så gammelt fænomen som formatet selv. Lad os krydse de små indiefingre for, at det aldrig bliver alvor, men sandheden er nok, at Generation Download udgør en væsentligt større trussel mod formatets eksistens, end både Generation Maxisingle og Generation Kassettebånd gjorde før dem. Konsekvensen har, i hvert fald for den kommercielt orienterede popmusik, været en om muligt endnu større singlefiksering end tidligere. Hvis man kan downloade de tre-fire singler fra et album, hvorfor så købe hele albummet?

Det er nu nok ikke den slags overvejelser, der har plaget den alt andet end kommercielt orienterede popmusiker Jay Reatard, da han valgte at udgive en plade kun med singler og dertil hørende B-sider. Det drejer sig om seks singler udsendt i 2008 på Matador, og albummet har fået den pædagogiske titel Matador Singles 2008.

Og hvilket album! I et interview med den amerikanske musikblog Turn It Down har Jay Retard kaldt sin musik for noisy pop music, og det er egentligt en meget passende genrebetegnelse. De fleste af numrene er opbygget af hurtig guitar og poppede melodier med en rytmebund af punket, aggressiv bas og trommer, og oven i det hele ligger Jay Reatards halvt hysteriske, halvt flabede stemme. Numrene varer typisk ikke mere end godt og vel to minutter, og det efterlader ikke megen tid til episke guitarsoli. I stedet får man små gennemborende og intense sange smidt i nakken i rigelige mængder, ganske som da Jay Reatard spillede på Roskilde Festivals Pavilion-scene i sommers, hvor man fik en fornemmelse af, at manden forsøgte at komme i Guiness Rekordbog for flest poppunkperler på tre kvarter.

Jay Reatards sange er ikke videre komplicerede og har en uhøjtidelig tone, men på grund af den desperation og dedikation, fjollerierne bliver leveret med, er man ikke et sekund i tvivl om, at han mener det med hud og hår. Denne befriende tilgang til det at lave musik finder man heldigvis også for tiden i den danske punkundergrund, især hos de to bands De Høje Hæle og Cola Freaks, hvoraf sidstnævnte i efteråret var på USA-turné med Jay Reatard.

Matador-singlerne når samlet set ikke helt op på niveau med Jay Reatards første album, Blood Visions fra 2006, hvor intensiteten var endnu højere og melodierne lige så knivskarpe. Men det siger mere om Blood Visions, der i sandhed er et fantastisk album, end det siger om Matador Singles 2008.

Som afslutning en tilbagevenden til Turn It Down-interviewet. Et sted siger Jay Reatard: »I just want it to be like an assault live, and softer on records«. Hvis Matador Singles 2008 er Jay Reatard, når han er blød, så kan det kun blive rigtig vildt, når han den 23. marts overfalder Lille Vega.

★★★★★☆

Deltag i debat