Koncerter

Munck//Johnson, 29.01.09, Huset i Magstræde – Musikcaféen, København

Skrevet af Signe Palsøe

Munck//Johnson har siden deres seneste album udvidet med bassist, guitarist og trommeslager, hvilket har givet bandet en ny og mindre afdæmpet lyd. De nye virkemidler kom dog sjældent til deres ret ved den nye konstellations første koncert.

Fotos: Sara Jeffries, LiveShot.dk

Fotos: Sara Jeffries, LiveShot.dk

Jeg bryder mig sjældent om at sidde ned til koncerter. Hvis musikken er tilpas gribende, eftertænksom og stemningsfuld, kan det ganske vist være en fornøjelse at læne sig tilbage og føle sig så svimlende intellektuel, at det er godt, man har fast grund under sin bagdel, men en sådan opsætning stiller store krav til performance såvel som musikkens kvalitet. Joanna Newsoms Vega-koncert i 2007 står som en af de bedste koncerter, jeg har overværet som siddende publikum. Det gør Munck//Johnsons koncert i Huset i Magstræde desværre ikke.

Nu er koncerter ganske vist et spørgsmål om kommunikation begge veje over scenekanten, og derfor har publikum også et vist ansvar for at holde liv i musikken ved at vise sin tilstedeværelse og entusiasme. Dette bliver dog ofte et problem på de spillesteder, der af uvisse årsager sender ordløse opfordringer til, at publikum indtager gulvet på bedste picnic-vis. Den lille overetage, der huser Musikcaféen, er ingen undtagelse, og så snart publikum befinder sig under performernes knæhøjde, indtræder der automatisk en caféstemning, som det er svært for alle parter at hæve sig over. Munck//Johnson formåede det sjældent, hvilket man kun til dels kan klandre stedets atmosfære for.

Torsdag aften var første gang, Camilla Munck og Moogie Johnson skulle optræde med deres nye band, og på mange områder klædte det faktisk duoen at blive opgraderet til at være en kvintet. Gruppens tidligere udgivelser har været præget af en spartansk, men også meget smuk melankolsk beskedenhed, der alligevel har besiddet en vis fylde i form af Muncks karakteristiske vokalarbejde. Denne aften bestod de musikalske indslag hovedsageligt af numre fra det kommende album, men åbneren “Flesh and Bone” fra det seneste album Count Your Blessings understregede temmelig præcist i hvilke retninger, bandet har ændret sig efter deres udvidelse. Nummeret er ganske vist blandt de mest udadvendte på udgivelsen, men denne aften var det udvidet til at være et decideret rocknummer med en karakteristisk basgang, rytme og riff – en interessant tilgang til nummeret, der dog i højere grad ville komme til sin ret med et stående publikum.

Munck//JohnsonDenne halvrockede formel gik igen på mange af bandets numre. Båret af Muncks stærke vokal udfoldedes en fængende melodi med en karakteristisk, men ikke påtrængende instrumentalside. Alligevel forekom det svært at undgå en vis monotoni efterhånden som koncerten skred frem. Musikken var både rar og pæn, men blev først for alvor opmærksomhedskrævende når vokalen en sjælden gang holdt inde for at give plads til en skinger, men afdæmpet cool guitarsolo, der helt uventet sneg sig ind, eller en mere eksperimenterende slagtøjssektion. Begge dele viste, at gruppens nye backingband egentlig fortjener at være mere end det – en højere grad af indkorporering med Muncks stemme og en mindre fokus på denne som bandets hovedforce ville være et både klædeligt og interessant skridt.

Som det så ud torsdag aften, var de vokalløse episoder, de sjældne indslag med en ligeværdig vægtning af vokal og instrumentering og den afsluttende “Sweet and Lowdown” højdepunkterne – sidstnævnte som et ekstranummer, hvor kun Moogie Johnson og Camilla Munck var tilbage på scenen, og alt lød som “i gamle dage”. Og det er desværre ikke godt nok for et band, der besidder en lang række musikalske karakteristika, som hver for sig virker interessante, men med en mere gennemtænkt udnyttelse ville fungere decideret glimrende side om side.

★★½☆☆☆

Deltag i debat