Nyheder

Nyt album fra The Setting Son

Foto: Casper Balslev

Mere garagepsych, men nu med band

Foto: Casper Balslev

Foto: Casper Balslev

Måske er Sebastian T.W. Kristiansen, der mere eller mindre er The Setting Son, blevet ensom. Han har i hvert fald samlet et band og endda også skaffet et øvelokale til dem. Jojo, der er sket ting og sager siden den selvbetitlede debut udkom i 2007.

Hvis man gerne vil høre, hvordan den slags lyder, så er der gratis koncert med bandet på Lades den 19. februar. Og ikke nok med det. Næ, der kommer minsandten også en ny plade. Allerede den 2. marts kan man downloade en ny single med navnet “Soulmate”, og den 20. april udkommer et helt album med titlen “Spring of Hate”. Nå ja, lad os nu ikke overvælde af positive følelser. Ifølge pressemeddelelsen fra Bad Afro er der noget moderne over albummet (hvad det så end skal betyde), selvom der stadig er masser garage, psychpop og surf. Men alt er dog ikke forandret, for det er stadig Lorenzo Woodrose, der producerer.

Well, well, det bliver et muntert forår alligevel.

Om skribenten

Kim Elgaard Andersen

 

Biografi:

En af mine første minder overhovedet er, at jeg sidder i min fars lastbil, der kører rundt på landevejene i Nordjylland, mens min far synger med på "Suspicious Minds" med Elvis for fuldt skrald. Der startede min symbiose med musik vist. Siden blev jeg kontrær teenager, der lyttede til grunge, og dets udgangspunkt i metal og punk blev inspiration til teenage-årenes lydspor. Siden har jeg udforsket alt mulig andet, bl.a. country, jazz, folk, hiphop og electronica, så jeg føler efterhånden, at jeg kan skimte en stor del af den afgrundsdybe rockhistorie. Jeg har tidligere skrevet for Geiger og Soundvenue og er cand.mag. i dansk.

 

Fem favoritalbum:
Bob Dylan: The Freewheelin'
Grails: Black Tar Prophecies
Pere Ubu: New Picnic Time
Nas: Illmatic
Eric Dolphy: Out to Lunch

 

Skriv et svar