Koncerter

Bloc Party, 22.02.09 Store Vega, København

Skrevet af Christian Klauber

Bloc Party skulle måske lige spille søndagstrætheden af sig, for først efter en noget svingende første time fandt bandet melodien og leverede en halv times energiske ekstranumre, der sikrede energioverskuddet til den kommende uges anstrengelser.

Fotos: Mathias Laurvig, LiveShot.dk

Fotos: Mathias Laurvig, LiveShot.dk

Søndag aften. Du kender det nok godt. Det har været en god, (måske lidt for) sen weekend, og nu er den klassiske søndagstræthed – og ikke mindst tankerne om den kommende arbejdsuge – ved at indfinde sig. Klokken er omkring 21, og du er ved at være klar til at gå til køjs. Men HEY! ikke i aften, for Bloc Party spiller på Vega, og deres tempofyldte indierock er da om noget en undskyldning for at feste en aften mere. Så smid joggingbukserne og hiv danseskoene frem.

Selv Bloc Partys karismatiske frontmand, Kele Okereke, var klar over, at arbejdsugen var nært forestående, og hans kommentar om selvsamme blev mødt af så massiv buen, at der ikke kunne være tvivl om, at et pakket, udsolgt Store Vega i den grad var klar til at danse efter Bloc Partys pibe. Desværre lykkedes det dog kun momentvis for Okereke at skabe fælles fodslag med publikum i festens navn. Jeg stod i hvert fald flere gang med en lidt tam fornemmelse, når gassen gik af publikumsballonen efter de indledende 30 sekunders hoppen.

Dermed ikke sagt, at det var kedeligt, for det var det bestemt ikke, og publikum virkede også oprigtigt interesserede i at være med (der er nu noget fedt over at se et dedikeret publikum med fremadrettet knytnæve råbe: »so fucking useless« som det lyder i “Positive Tension”), men det var, som om Bloc Party ikke nåede så langt ud over scenekanten, at deres powerrocknæve kunne få ordentligt fat om publikum. Når genkendelsens glæde var overstået, gik publikum lidt i stå og kiggede koncert, naturligvis med logiske undtagelser som “Mercury” fra det seneste album Intimacy og flere af klassikerne fra de to første album, f.eks. “Hunting for Witches”, “Like Eating Glass” og ikke mindst førnævnte “Positive Tension”.

Bloc Party3Derfor var det også en blandet fornemmelse, jeg stod tilbage med, da Bloc Party noget overraskende gik af scenen efter en time. Og der var da også lagt godt i kakkelovnen til brok (jeg mener: en time), da Bloc Party slog hul på ekstranumrene. Eller måske skulle man sige anden del af koncerten? Det blev nemlig til intet mindre end seks numre og omkring en halv koncert mere på den konto.

Og i den halve time tog Bloc Party så revanche for den noget svingende første time. I andet forsøg formåede de nemlig at få publikum helt op på tæerne – og at få dem til at blive deroppe. Numre som “Price of Gasoline”, “The Prayer” og “Helicopter” blev leveret med en så stor energi og intensitet, at det nærmest føltes som en helt anden koncert, og gulvet gyngede, så det var en fornøjelse.

På den måde fik Bloc Party også rettet lidt op på helhedsbilledet, og den søndagsfest, der inden ekstranumrene mildest talt havde været lidt af fuser, kom så tilpas meget op i gear og blev holdt gående så længe, at man – opfyldt med energien fra en halv omgang forrygende powerrock (plus det løse fra den første time) – kan træde smilende ind i den kommende uge. Men det var synd, at publikum skulle vente så længe, før festen rigtig kom i gang.

★★★★½☆

Deltag i debat