Plader

Free Blood: The Singles

Skrevet af Nina Kock

Free Blood er et sprælsk og energisk bekendtskab med dansende fødder og rytmiske hjerteslag. De har samlet deres egne sange plus remixes på The Singles, og resultatet er en larmende og iørefaldende blanding af indie, punk og elektro.

Trommer. En inciterende rytme. En insisterende stemme. Sådan starter The Singles’ første nummer, “Never Play Surf Music Again”, og senere i samme sang lyder det: »Take it, take it, take it« og endnu senere: »Dig in, dig in, dig in«. Musik er levende, vild, ubehersket. Man skal blot lade sig rive med; lade bassen larme, hjertet dunke og blodet pumpe frit.

Madeline Davy og den tidligere !!!-trommeslager John Pugh står bag Free Blood, som blev dannet i 2003. I 2005 begyndte de at samarbejde med producerteamet The Brothers, der også står bag The Singles. Albummet er udgivet på Rong Music/DFA, og selvom mange af Free Bloods numre rummer den samme legesyge dancerocklyd, der er kendetegnende for DFA, er det alligevel originalt, anderledes og svært at definere.

Det gør det ikke lettere, at albummets sidste del består af remix af de foregående sange, men på trods af, at The Singles netop er en samling forskellige singler, er der alligevel en rød tråd og en gennemgående lyd, som binder albummet sammen og får mig til at glemme, at der er tale om en opsamling. Free Blood vil hellere lege og sprænge rammerne end at hengive sig til én genre, og albummet er en rodebutik af indie, dance-rock, punk, elektro og funk. Og selvom det virker usammenhængende og broget, er der orden på hylderne. Alle de forskellige elementer vikler sig ind i hinanden, deler sig, finder sammen igen og danner nye lydmønstre. Men det hænger sammen.

Især numrene “Never Play Surf Music Again” og “Royal Family” fungerer godt, både de originale sange og remixene. Førstnævnte åbner albummet med en ekkoende stemme og rungende trommer. Drejer om sig selv med mantra-agtige stemmer, skæve rytmer, kradsende, rusten elektro og akustisk guitar. En slæbende, søvnig rytme, der lyder som klirrende glas, starter den dystre og funky “Royal Family”. »I can taste the blood in your mouth,« synger John Pugh, og Madeline Davy svarer skingert og uforståeligt, mens sangen buldrer af sted med vilde rytmer og larmende trommer.

De fem remix lyder ikke som halvdårlige B-sider, men kan sagtens fungere som selvstændige sange, og tilsammen danner de 11 singler et sammenhængende lydbillede, selvom det stikker i øst og vest og skramler og larmer. The Singles er en musikalsk brainstorm; det ene ord tager det andet, og det ene beat fører til det næste. Free Blood pumper rundt i kroppen med et hyperaktivt pulsslag. »Take it.«

★★★★★☆

Deltag i debat