Nyheder

Josephine Foster spiller i Danmark

Både Århus og København får glæde af folk-musikeren
josephinefoster

Nu skal det koncertår i gang. Og det både i Århus og København. Derfor varmer det, at Josephine Foster har tænkt sig at spille begge steder i næste uge. Mandag den 9. februar spiller hun i Cafe Lobby i Århus for 60 kr. sammen med Sir Richard Bishop, tidligere medlem af Sun City Girls og opvarmning for Bonnie ‘Prince’ Billy, da han spillede i Store Vega i 2007. Dagen efter spiller hun i den smukke Art & Colour på Vesterbro i København, hvor hendes sidemand Victor Herrero varmer op med et lille sæt. Koncerten koster 70 kr. og hele entreen går til frøkenen selv.

Josephine Foster er med i duoen Born Heller og kunne måske lyde lidt henad Samara Lubelski eller en fjolletobakståget Marissa Nadler. Hvis man er til halveksperimenterende, psykedelisk folk, som de dyrker den i øde afkroge af USA, så er det nok ikke en helt dårlig ide at møde op i cafeerne mandag eller tirsdag.

Om skribenten

Kim Elgaard Andersen

 

Biografi:

En af mine første minder overhovedet er, at jeg sidder i min fars lastbil, der kører rundt på landevejene i Nordjylland, mens min far synger med på "Suspicious Minds" med Elvis for fuldt skrald. Der startede min symbiose med musik vist. Siden blev jeg kontrær teenager, der lyttede til grunge, og dets udgangspunkt i metal og punk blev inspiration til teenage-årenes lydspor. Siden har jeg udforsket alt mulig andet, bl.a. country, jazz, folk, hiphop og electronica, så jeg føler efterhånden, at jeg kan skimte en stor del af den afgrundsdybe rockhistorie. Jeg har tidligere skrevet for Geiger og Soundvenue og er cand.mag. i dansk.

 

Fem favoritalbum:
Bob Dylan: The Freewheelin'
Grails: Black Tar Prophecies
Pere Ubu: New Picnic Time
Nas: Illmatic
Eric Dolphy: Out to Lunch

 

Skriv et svar