Koncerter

Fever Ray, 22.03.09, Store Vega, København

Skrevet af Signe Palsøe

Fever Ray alias Karin Dreijer fra The Knife indfriede alle forventninger om en storslået og dyster oplevelse på grænsen til det teatralske. Men visse steder i aftenens løb fornemmede man, at mindre måske havde været at foretrække.

Fotos: Signe Palsøe

Fotos: Signe Palsøe

Allerede før verden så meget som havde hørt den første tone fra The Knifes Karin Dreijers soloprojekt, Fever Ray, var forventningerne skruet gevaldigt i vejret. Det er da også netop det faktum, at Karin Dreijers navn er så svært at få over læberne uden at nævne The Knife i samme åndedrag, der er hovedårsagen til den store interesse for projektet. En interesse, der i allerhøjeste grad er berettiget, når man vurderer den brede gruppe mennesker, fra hormonforstyrrede tolvårige til musikalske feinschmeckere, som gruppen med deres umanerlig velklingende elektroniske popsange har formået at fastspinde i deres mystiske univers.

Det lader dog ikke til, at den kvindelige halvdel af søskendeparret Dreijer har problemer med i så heftig en grad at blive associeret med sine sideløbende musikalske udskejelser, for på egne ben bringer hun i høj grad stafetten videre frem for at genopfinde sig selv. Fever Ray er også lyden af mørk og klar dysterhed, om end mørket synes at have spredt sig en smule på bekostning af de dansable, elektroniske rytmer. Lyden af mosekonens bryggen anno 2009, kunne man fristes til at sige efter at have overværet Fever Rays entre på scenen i et Store Vega, der var pakket til bristepunktet. Røgmaskinen var på overarbejde, og til “If I Had a Heart”s rungende og slæbende basgang fyldtes lokalet nok til at agere tredimensionelt lærred for en temmelig imponerende omgang laser-lir, der koncerten igennem dansede over publikums hoveder. Effektfuldt var det da i den grad også, da Dreijer selv materialiserede sig fra disen som en tilgroet sumpskabning, der knap kunne holde sin egen tyngde.

Fever Ray2Dreijers musik er i livesammenhæng – som det også gør sig gældende for The Knife – i høj grad en pakkeløsning, hvor tonerne kræver et skud cinematisk storhed for at kunne udfolde sig på mest dramatiske vis. Det er et vilkår, der må accepteres, og man kan ikke rynke på næsen af, at en stor del af Fever Rays scenemæssige styrke beror på, at der er postet mange ressourcer i at gøre koncerten visuelt appelerende. Dog må dette ikke blive en undskyldning for at slække på det musikalske element, hvilket det indimellem tenderede, når der opstod en vis form for musikalsk træden vande undervejs. Visse af koncertens mere homogene episoder med langtrukken og langsom elektronik besad ganske vist en form for meditativ kvalitet, som det eksempelvis gjorde sig gældende på den fine “Keep the Streets Empty for Me”, men et par steder under koncertens midterstykke havde lidt mere sprælskhed i musik og performance været klædeligt.

Allerbedst fungerede det, når musik, lys og den håndfuld dramatisk udklædte optrædende gik op i en højere enhed og var i stand til at fremmane den ildevarslende dysterhed, som Dreijer også formår at indkorporere i sine videoer, hvilket især var tilfældet under “If I Had a Heart”, “Triangle Walks” og “When I Grow Up”. Disse numre besidder ganske vist alle visse hitkvaliteter, ikke mindst som et resultat af deres iørefaldende rytmesektioner, men det, at der under disse indslag kom en kende mere schwung i slagtøjet og fut i fødderne, gav en smule kærkommen stemning af koncert frem for show. Her kom en minimal følelse af noget improvisatorisk, kommunikerende eller levende, om end i en vældig tilbageholdende form. For selvom ambitionen om at skabe noget stort, køligt og ikke nødvendigvis særlig indbydende denne søndag aften blev indfriet fuldt ud, kunne man til tider savne noget ‘vedkommenhed’ i et mindre format.

★★★★☆☆

Leave a Reply