Koncerter

Jay Reatard, 23.03.09, Lille Vega, København

Jay Reatard holdt myten om, at han er en af de mest intense live-oplevelser lige nu, i live på en mandag aften, der ellers sagtens kunne have druknet i hverdagsfornuft. Ingen pis, bare fængende punksange for fuld æder.

Fotos: Sara Jeffries, LiveShot.dk

Fotos: Sara Jeffries, LiveShot.dk

Nu pointerer jeg lige det åbenlyse, men formålet med et opvarmningsband ligger jo temmelig klart i betegnelsen. De skal varme publikum op, så de er klar til hovedattraktionen. Det betyder også, at de til en vis grad skal have noget til fælles med hovednavnet. De skal appellere til det samme publikum, men de må helst ikke være bedre end hovednavnet.

Norske Pirate Love, der varmede op for Jay Reatard mandag aften, udfyldte således deres rolle fremragende. De startede lidt forceret, men da de først havde spillet sig varme, kom der mere ægte energi i deres 60’er-nostalgiske psych-garagerock. De endte faktisk med at være et decideret troværdigt rock’n’roll-band, der ikke bekymrede sig om meget andet end at spille røven ud af bukserne, hvilket var svært, da deres bukser sad ret stramt. Publikum var med, og hvad der nemt kunne have været en kedelig mandags-flok, blev en smilende flok individer, der havde det sjovt.

Det fik de så især, da Jay Reatard og hans to bandmedlemmer gik på scenen til guitarfeedback. Den blev hurtigt afbrudt af et hæsblæsende poppunknummer, som blev afløst af det næste, og det der kom efter det i en uendelig strøm af “lige i skabet”-punknumre. Det gjaldt om at få pisset af, inden koncerten gik i gang, for der var intet pis, da den først ræsede derudad.

jayreatard1Få ord blev sagt oppe fra scenen. Det eneste, det handlede om, var at spille punkrock for fulde gardiner. Hængegardiner foran øjnene vel at mærke. Oppe på scenen fløj to hårtotter rundt og den ene af dem sang. Bagved sad en trommeslager gemt væk i mørke, men man kunne høre hans energiske, insisterende trommespil.

Alt går åbenlyst hurtigt i Jay Reatards univers. I hvert fald når han spiller live. Hvis man har mødt ham på tomandshånd, kan man blive helt overrasket over, at det energimonster er så relativt roligt og nærmest genert, for live bliver der leveret elektrificerede øretæver. Efter knap 40 minutters spilletid skred bandet af scenen, og der skulle ikke meget mere til end 20 sekunders hujende begejstring fra publikum til at få Reatard til at gå på scenen igen og spille endnu fem minutter, som sluttede i en brutal slagtning af heavy i hardcore punk-tempo.

Jay Reatard har i den grad givet punkrocken liv igen uden at sminke den med kunstige virkemidler. Han ved, at de fleste helst vil have kort, intens sex frem for flere timer lange sessioner med nogle få højdepunkter. Derfor er Jay Reatard højst sandsynligt det bedste knald på musikscenen lige nu.

★★★★★☆

Deltag i debat