Plader

Mikael Simpson: Slaar skaar

Indtil nu er det ikke lykkedes Mikael Simpson at udgive et decideret dårligt album. Det gør han heller ikke med Slaar skaar. Lyrisk har han været skarpere, men lyden og produktionen har næppe være bedre.

De sidste linjer fra Undertoners anmeldelse af Mikael Simpsons forrige udspil, Stille og uroligt:

»Det bliver også spændende at høre, om Sølvstorm nogensinde kommer på plade. Hvad giver du os næste gang, Mikael? Vi ved det ikke, og netop den uforudsigelighed er et plus hos dig. Det gør, at man ønsker at vende tilbage og høre mere.

Hav det godt, Mikael. Jeg glæder mig til at høre fra dig igen.

Mange hilsener fra Anders.«

(Mikaels fiktive svar til Anders)

Hej Anders.

Jeg beklager, at jeg ikke har svaret dig før nu, men jeg har haft pokkers travlt med at rejse i Østen, spille med Trentemøller, freake ud med Jørgen Leth og selv lave nyt materiale, så det må blive et ’bedre sent end aldrig’.

Jeg takker for dit brev og har selvfølgelig den største lyst til at forsvare/forklare et eller andet, for jeg er jo ikke helt enig i din betragtning af Stille og uroligt, men jeg vil lade det ligge, kigge frem, tage dig på ordet og i stedet give min nye plade, Slaar skaar, et par ord med på vejen.

En plade der på mange måder adskiller sig fra de tre første, jeg har udgivet, men jeg synes alligevel, at man sagtens kan høre, hvem der står bag. Jeg har i hvert fald hørt fra mange, at singlen ”Inden du falder i søvn” lyder som noget, der havde mange ligheder med trilogien Os 2 + lidt ro 2002, De ti skud og Stille og uroligt, men at man også efter nogle ture gennem systemet sagtens kan høre, at der er mere fylde og mere band bag sangskrivningen – en ting du jo selv efterspurgte i dit brev.

Hvis jeg skal gå pladen igennem og forklare alle detaljer, bliver min hilsen til dig alt for lang, så jeg vil i stedet fremhæve de ting, jeg selv synes, det er værd at lægge mærke til ved Slaar skaar.

Lad mig starte med den organiske lyd og brugen af mere band. Det har været et bevidst valg og muligvis også en naturlig udvikling, jo mere jeg spiller med Sølvstorm. Jeg kan stadig godt lide at nørkle med min computer og stå op på skæve tider af dagen. Det burde ”Medicin” og ”Elektronisk blaa” være gode eksempler på, men generelt har jeg forsøgt at komme lidt mere ind over den fyldige lyd, og jeg har gjort brug af musikalske bidrag i en sådan grad, jeg aldrig troede muligt for mig.

Jeg er godt klar over, at min lyd altid vil være inspireret af dub og electronica, og det kan jeg heller ikke løbe fra på Slaar skaar, for det er og bliver mit lydunivers, men jeg har fået mere og mere smag for at lege med rockens virkemidler. Det synes jeg, du skulle prøve at vurdere i et nummer som ”Den knitren jeg kender”, hvor jeg for alvor prøver at gøre brug af ’rigtige’ instrumenter og ikke så meget af det programmerede.

Jeg må med det samme sige, at et nummer som ”Det var en lørdag aften” ikke er faldet så heldigt ud, men jeg fornemmede en særlig stemning, da jeg skrev det, og vi red nok lidt på en bølge i studiet; en bølge, jeg har redet på rigtig mange gange tidligere, men her set i bakspejlet, så er det nok albummets svage led, for helt ærligt, og du må ikke sige det til nogen, så lyder det sgu mest som noget easylistening, suckerne ville være forundt. Den kommer med på min alternative omarrangerede live-liste.

Enough said about that…

Alt i alt er jeg rigtig godt tilfreds med min udgivelse. Der er noget nyt, noget gammelt, noget lånt og noget blaat. Jeg forsøger at bevare den mørke tone og skrive sange, som jeg plejer, men musikalsk skulle de have et skud botox denne gang. Jeg ved godt, jeg har en tendens til at messe og gentage mig selv, når jeg synger, og det er muligt, at jeg, når jeg udtrykker ting, som begejstrer, kommer til at repetere en del gange. Men for mig er det vigtige ikke at lave de lalleglade versefødder og ligegyldige rim, men i stedet kigge indad og pille lidt i navlen. Det kommer i hvert fald til udtryk i titelnummeret, som efter min mening er et af pladens stærkeste kort. Jeg havde en drøm om en mand med en trompet, og den kunne jeg ikke slippe igen. Derfor måtte jeg bare lave en sang, der kunne bære et blæserinstrument og derfor ”Slaar skaar”.

Anders, jeg håber, du får mere ud af mine nye 11 sange, end du fik af Stille og uroligt. Det er selvfølgelig op til dig at vurdere, men jeg vil i hvert fald i al beskedenhed give mig selv et halvt U mere end sidst. Jeg har svært ved at se, at dele af pladen skulle være halvslap i en tilfældig atmosfære, hvilket var en af dine anker ved det forrige udspil. Jeg er klar over, at jeg står i en afsøgningsfase, og den kan føre mig mange steder hen, men jeg er glad for, at jeg har fundet ud af, at man også sagtens kan skrive gode sange uden for soveværelset.

Med venlig hilsen,
Mikael Simpson

★★★★½☆

Leave a Reply