Forsiden » Nyheder Abonnér

Nyt fra den alternative hiphop

Af Kim Elgaard Andersen | 19.03.09 | Ingen kommentarer |  Del denne side | Tags: , , , , ,

SÃ¥ er der ballade fra Anticon, Busdriver og Amanda Blank

Undertoner afslører: Amanda Blank er i virkeligheden dragqueen!

Undertoner afslører: Amanda Blank er i virkeligheden dragqueen!

Undertoners udsendte rapporter har snust rundt i hiphoppens underverden uden at få hvidt pulver i næsen. Til gengæld er der glædelige albumnyheder.

For det første melder Anticon, at nu kan man downloade Themselves’ comeback, der hedder theFREEhoudini, og bliver gæstet af bl.a. Buck 65, Sole, Yoni Wolf, Slug (Atmosphere) og Busdriver. En heldig vinder vil desuden modtage en speciel udgave med originalt cover. Hvis man ikke vinder, kan man dog ogsÃ¥ købe en “ekstremt begrænset” fysisk udgave af pladen.

Og nu vi er hos myreikonet, så kan de fortælle, at den kære canadier Buck 65 med den grødede stemme vender tilbage til Anticon. Han har ellers udfoldet sig på Warner de sidste par plader, men det er nu heller ikke en plade under eget navn. Bike for Three! hedder det nye projekt, som er et samarbejde med den belgiske electronica-kunstner Greetings from Tuskan. Et samarbejde, der er foregået meget som Alias & Tarsier-samarbejdet, hvor de to musikere ikke har mødt hinanden fysisk, men bare sendt materiale frem og tilbage. Hvordan udfaldet er, kan man høre her.

I en lidt anden sfære af hiphop-verdenen forlyder det nu, at Amanda Blank endelig gør sig klar til sin solo-debut. Det var hende, der proklamerede, at hendes »pussy’s tasting the best« pÃ¥ den fantastiske “Bomp” fra Spank Rocks medrivende debut. Produktionen bliver varetaget af bl.a. Diplo, Switch og XXXChange, sÃ¥ mon ikke den kan sætte bevægelse i understellet. Desuden er der besøg af Santigold, Lykke Li, The Cool Kids og ja, Spank Rock. Pladen kommer til at hedde I Love You og forventes at blive udgivet 14. juli.

For nu at slutte i afdelingen for mundspyttere, der ikke behøver at trække vejret, kan det nævnes, at Busdriver regner med at udsende opfølgeren til RoadKillOvercoat til sommer. Den kommer til at hedde noget så typisk som Jhelli Beam og har gæsteoptrædender af Mikah 9 fra den legendariske California-gruppe Freestyle Fellowship og Nick Thorburn fra langt mindre legendariske Islands. Han udtaler selv, at en del af inspirationen kom fra elektronisk musik, Bollywood-lydspor og plader fra Sublime Frequencies, der er et pladeselskab som specialiserer sig i verdensmusik. Tja, Busdriver bliver nok aldrig normal.

Jhelli Beam trackliste
1. Split Seconds (Between Nannies and Swamis)
2. Me-Time (with The Pulmonary Palimpsets)
3. Handfuls Of Sky
4. Scoliosis Jones
5. Least Favorite Rapper (featuring Nocando)
6. Quebec And Back
7. Do The Wop
8. World Agape
9. Manchuria (featuring Mikah-9)
10. Unsafe Sextet/Gilded Hearts of Booklovers
11. Happy Insider (featuring Nick Thorburn)
12. I’ve Always Known
13. Fishy Face (featuring John Dietrich)


Synes du om dette indlæg?

Læs også... Listen er automatisk genereret, så vi garanterer ikke for relevansen.

Skriv en kommentar!

Tilføj din kommentar nedenfor, eller trackback fra din egen side. Du kan også abonnere på kommentarer via RSS.

Vær rar. Hold det sobert. Hold dig til emnet. Ingen spam.

Tags i kommentarer:
Du kan bruge de mest almindelige html-tags i kommentarfeltet. Eksempelvis a href, b, strong, i og cite. Links bliver dannet automatisk, så bare link løs.

Undertoner.dk bruger Gravatars. For at få din egen, globalt genkendte avatar, så meld dig til hos Gravatar.