Plader

The Broken Beats: You’re Powerful, Beautiful and Extrodinary

Skrevet af Nina Kock

The Broken Beats brænder igennem, leger, roder, brækker deres musik over og sætter den sammen igen, og resultatet er både iørefaldende og forvirrende.

»You’re powerful, beautiful and extrodinary.« The Broken Beats staver på deres egen måde, og de tror på sig selv og brænder for deres musik. »These are the rules you can follow or break,« synger forsanger Kim Munk i ”The Rules”, som er albummets åbningsnummer og tidligere Ugens Uundgåelige på P3. Og The Broken Beats bryder deres egne regler mange gange i løbet af de 11 numre og kommer vidt omkring i den store genrebutik.

You’re Powerful, Beautiful and Extrodinary er efterfølgeren til albummet In the Ruin for the Perfect fra 2006, der indeholdt radiohittet ”Essentials”. Ret beset er You’re Powerful, Beautiful and Extrodinary The Broken Beats’ fjerde album, men kun det andet, der er udgivet i Danmark. Bandets to første udgivelser, The Weather Beats the Rhythm (2003) og Them Codes, Them Codes (2005), er kun udgivet officielt i Tyskland på deres daværende tyske pladeselskab Hazelwood.

Man kan vælge at kalde You’re Powerful, Beautiful and Extrodinary for enten stilforvirring eller stilopfindsomhed. The Broken Beats leger med musikken, og det er både forfriskende, originalt og en smule trættende. Det er velproduceret, harmonisk, skæv og eksperimenterende pop på en gang, og netop de gode, harmoniske melodier er den gennemgående styrke ved albummet, der ofte virker rodet og flyder over med forvirrende indslag.

”The Rules” er albummets oplagte førstesingle; energisk og fængende symfonisk pop med hurtige strygere og højt tempo. ”Revolution in Paradise” og ”Watch the Beauty Fall” fungerer også godt og kunne nemt finde vej til radiohitlister og P3. ”Another Way” føles derimod eksalteret og overstrømmende med fransk tale, temposkift halvvejs inde i nummeret og både en klaver- og guitarsolo undervejs. Nummeret ender med tilfældig snak på dansk og lyden af en øl, der bliver åbnet, og det virker mest af alt påtaget og irriterende, ligesom den akustiske og meget lange guitarsolo på ”Enemies Turn to Stone”. The Broken Beats går på eventyr blandt genrer og stilskift, men det føles ofte overflødigt og uvedkommende; de mange forskellige lyde og flagrende stilskift flyder sammen, og man når simpelthen ikke at blive fortrolig med de mange elementer, der for det meste virker påklistrede og uden større mening. Det sidste nummer, ”Solitude”, er nærværende og poetisk og afslutter albummet på en smuk måde.

Sammen med de enkle, gode popmelodier holder The Broken Beats’ store engagement albummet oppe. Kim Munk synger med stor intensitet og tilstedeværelse gennem hele albummet, og bandets entusiasme og spillelyst brænder virkelig igennem og opvejer det samlede indtryk af albummet. You’re Powerful, Beautiful and Extrodinary er en både iørefaldende og overlæsset oplevelse med potentiale og muligheder. Det er opløftende og befriende, at The Broken Beats flyder over med ideer og vil en masse, but sometimes less is more.

★★★☆☆☆

Deltag i debat