Nyheder

Holly Golightly spiller i Danmark

Den engelske dame leverer skud fra hoften i København og Århus
holly-golightly
Selvom hun er fra England, er hun kendt for at spille en meget amerikansk-inspireret countryfolkrock med et skvæt rockabilly her og der. Men det forhindrer hende ikke i at fremstå ægte på scenen, og derfor er det glædeligt at berette, at Golightly kommer til Danmark med sine Brokeoffs, der egentlig kun består af Lawyer Dave.

Den 9. maj spiller hun i Musikcafeen, som findes i Huset i Magstræde, og dagen efter spiller hun på Voxhall i Århus. Dem, der har set hende live, siger, at hun er en vidunderlig dame, så tag et smut forbi.

Om skribenten

Kim Elgaard Andersen

 

Biografi:

En af mine første minder overhovedet er, at jeg sidder i min fars lastbil, der kører rundt på landevejene i Nordjylland, mens min far synger med på "Suspicious Minds" med Elvis for fuldt skrald. Der startede min symbiose med musik vist. Siden blev jeg kontrær teenager, der lyttede til grunge, og dets udgangspunkt i metal og punk blev inspiration til teenage-årenes lydspor. Siden har jeg udforsket alt mulig andet, bl.a. country, jazz, folk, hiphop og electronica, så jeg føler efterhånden, at jeg kan skimte en stor del af den afgrundsdybe rockhistorie. Jeg har tidligere skrevet for Geiger og Soundvenue og er cand.mag. i dansk.

 

Fem favoritalbum:
Bob Dylan: The Freewheelin'
Grails: Black Tar Prophecies
Pere Ubu: New Picnic Time
Nas: Illmatic
Eric Dolphy: Out to Lunch

 

Skriv et svar