Koncerter

Ice Cube, 15.04.09, Train, Århus

Ice Cube oversteg de fleste forventninger onsdag aften på Train. En velturneret koncert uden alt for megen slinger i valsen fra en dybt professionel legende, der formåede at smide alle de kendte kort på den rigtige måde og på de helt rigtige tidspunkter.

Ice Cube er en af de allerstørste legender, hiphoppen har fostret, og uden sammenligning den største, der nogensinde har spillet i Århus. Onsdagens koncert var hans kun tredje i Danmark, men modsat sidste års koncert i KB Hallen, havde han det overraskende gode Raw Footage-album i ryggen, og desuden er Train sammenlignet med håndboldhallen på Peter Bangs Vej et intimt spillested af en langt højere kaliber.

I aftenens anledning var spillestedet udsolgt og proppet til bristepunktet. Alle var på plads, fra hardcore Århus V-typer over folk, der lignede (og i mit tilfælde var) Undertoner-skribenter, til velduftende hiphop-honeys, og publikum var en af grundene til, at koncerten på ingen måde skuffede, og faktisk var en oplevelse af de mere spektakulære.

Måske er det den første helt igennem professionelle og stort set tilfredsstillende hiphop-koncert, jeg i mit liv har overværet. Det siger selvklart meget om genren, men hvor har man tit glædet sig til at se en rapper, og hvor er man tit blevet spist af med 2-minutters bidder af klassikere og bovlam gangsterattitude i stedet for en regulær koncert.

Men Ice Cube var tændt og tight, og han havde ikke mistet en flig af sin enorme karisma. Som gammel fan skulle man affinde sig med, at der ikke rigtig blev spillet noget fra de to mesterværker AmeriKKKa’s Most Wanted og Death Certificate, der startede hans solokarriere, men det er trods alt også en helt anden og langt mere moden og erfaren Ice Cube, der optræder i dag.

Og klassikere var der alligevel nok af.. G-funk-helligheder som “Check Yo Self” og “Today Was a Good Day” flød elegant sammen med habile numre fra Raw Footage, den paradoksale klassiker “Hello” fra det forfærdelige album War and Peace vol. 2 fra vildmarksårene omkring årtusindskiftet, de efne “Bow Down” og “Gangsta Nation” fra de ellers uefne Westside Connection-plader og som et højdepunkt, Cubes vers fra N.W.A.’s “Straight Outta Compton”, der med rette er blandt hiphoppens mest legendariske.

Alt i alt var der tale om en kliche-koncert, som kun hiphoppen formår at skrue dem sammen, men for en gangs skyld på den gode måde. Den obligatoriske inddeling af publikum i to kombatterende dele a la “this side versus that side” har ikke fungeret så godt på Train, siden De La Soul gæstede sidst, den uundgåelige weed-hymne fik salen til at synke hen i en ram stank af joints, præcis som det sig hør og bør, og diverse shout outs blev leveret med overbevisning og i en tilpas mængde.

Midtvejs dalede intensiteten, da Cubes hypeman WC fik tildelt et par solonumre, og vi derefter skulle trakteres med den frygtelige “You Can Do It”, men afslutningen på koncerten var lige så intens som starten, og helhedsindtrykket var virkelig godt.

Det er utroligt, at det skal være et kvalitetsstempel, men det er det virkelig, når det handler om hiphop-koncerter: Hvor var det rart, at alle numre blev spillet i fuld længde. Og hvor var det fedt, at alting blev afviklet professionelt og i tilpasse mængder. Ice Cubes respekt for det fantastisk veloplagte publikum var også bemærkelsesværdig, og hovedindtrykket var i den grad tilfredsstillende. Samlet set var koncerten, på trods af udfald undervejs, oppe i et et eksklusivt selskab af virkelig gode hiphop-koncerter, hvor jeg kun har set Redman, Big Daddy Kane og Masta Ace gøre det lige så godt.

★★★★½☆

Deltag i debat