Plader

Mintzkov: 360°

Belgisk orkester serverer en omgang gennemsnitlig rockmusik uden megen personlighed. Retten fordøjes hurtigt, mætter ikke og giver ikke lyst til mere.

Succes i musikbranchen kan opnås på flere måder. Der er orkestre, som skaber deres egen lyd, deres egen bølge og i historiebøgerne optræder som stamfædrene til genren. Nyheden når ud til publikum, og pladeselskaberne får travlt med at finde ligesindede kunstnere. Så er scenen etableret. Når den første benovelse har lagt sig, pibler en anden bølge frem fra efterdønningerne. Praktisk talt et destillat af scenens essens. Kogt ned til grundbestanddelene. 360° lyder som en sammenkogt ret af især amerikansk alternativ rock, hvor de skarpe kanter er slebet væk. Desværre er også personligheden stærkt fraværende.

Mintzkov er leveringsdygtige i 11 velproducerede rocksange. De fleste er bygget over staccato-riff og tilsat støj i afmålte mængder. I dette tilfælde er ‘velproduceret’ en eufemisme for ‘enslydende, grænsende til det stærkt afpudsede’. Guitarerne larmer, men er stærkt komprimerede. Trommerne er der bare, og brugen af strygere tangerer sødsuppe. Der er simpelthen intet, der sætter varige spor. Sangene glider forbi hinanden i en lind strøm, og der er ikke meget at sætte tænderne i. Man savner et stykke saftigt kød undervejs i måltidet.

Pladens overordnede problem er dens anonymitet og pæne facade. Vokalen er lys og gennemsnitlig, melodierne er hurtigt glemt og kun ét enkelt nummer, ”Miles Ahead”, med dets fine melodi, brug af vocoder og radiovenlige omkvæd, giver lyst til trykke på repeat.

Hvis intentionen har været at skabe et behageligt rockalbum uden klumper i sovsen, for meget chili i dressingen og eksotiske ingredienser på tallerkenen, ja, så er missionen lykkedes til fulde. Desværre døde denne lytter nærmest af kedsomhed undervejs.

★★☆☆☆☆

Deltag i debat