Nyheder

Ny ep fra Shugo Tokumaru

Roskilde-aktuelle Shugo Tokumaru har flikket en video af touroptagelser sammen

Et af sidste års bedste pop-album kom fra Japan. Det blev udgivet af Shugo Tokumaru, og selv om jeg ikke fattede en fløjtende fis af de japanske tekster, var det nemt at nynne med alligevel.

Nu kommer han til Roskilde Festivalen, og så er der mulighed for at opleve det live-show, som amerikanerne kunne nyde sidste år, da han turnerede med The Magnetic Fields. Den tour er der kommet nogle video-optagelser ud af, og de er blevet til en musikvideo til nummeret “Rum Hee”, der kan findes på Tokumarus nye ep/dvd, der sjovt nok også hedder Rum Hee og indeholder et remix af Deerhoof.

Og her er så videoen:

Om skribenten

Kim Elgaard Andersen

 

Biografi:

En af mine første minder overhovedet er, at jeg sidder i min fars lastbil, der kører rundt på landevejene i Nordjylland, mens min far synger med på "Suspicious Minds" med Elvis for fuldt skrald. Der startede min symbiose med musik vist. Siden blev jeg kontrær teenager, der lyttede til grunge, og dets udgangspunkt i metal og punk blev inspiration til teenage-årenes lydspor. Siden har jeg udforsket alt mulig andet, bl.a. country, jazz, folk, hiphop og electronica, så jeg føler efterhånden, at jeg kan skimte en stor del af den afgrundsdybe rockhistorie. Jeg har tidligere skrevet for Geiger og Soundvenue og er cand.mag. i dansk.

 

Fem favoritalbum:
Bob Dylan: The Freewheelin'
Grails: Black Tar Prophecies
Pere Ubu: New Picnic Time
Nas: Illmatic
Eric Dolphy: Out to Lunch

 

Skriv et svar

boeger