Plader

Sleeping Beauty: City Lights

Skrevet af Jonathan Heldorf

I forhold til sangskriverduoens musikstil er navnet Sleeping Beauty en gåde. De hurtige rytmer og glade beats spares der ikke på. Desværre er der ikke noget videre eventyrligt over det, og efter pladens 10 numre er hørt, forstår man kun alt for godt, hvad der menes med navnet Sleeping Beauty; de formår simpelthen aldrig at vågne!

Byfester med røde pølser og fadøl er vist en begivenhed, de fleste byer landet over flittigt afholder i sommerhalvåret, gerne kombineret med aftensalg i butikkerne. Til en sådan festlighed kan man for det meste opleve underholdning i form af lokale bands med navne som Rockpiraterne eller andet galskab. Min pointe er, at Sleeping Beauty ville gøre sig perfekt i en sådan sammenhæng, da de er leveringsdygtige i glad, intetsigende folkpop/rock, der formår at holde småsnalrede provinsboere på dansegulvet, så længe der ikke kræves for meget af dem i form af hverken koncentration eller rytmesans.

Og når det er sagt, skal det også siges, at City Lights på ingen måde er en dårlig plade. Den er velproduceret, og bandet virker tro mod sig selv ved ikke at prøve på både at blæse og have mel i munden. Albummet bevæger sig aktivt inden for de snævre rammer, som sættes op af sangskriverne Petter Seander og Fredrik Liberg, der på ingen måde udfordrer nogen konventioner i musikkens verden. Det hele kommer lynhurtigt til at virke himmelråbende standardiseret, men som sagt fungerer det inden for rammerne.

Et af de allerstørste problemer ved pladen er, at man udsættes for en ensrettethed af dimensioner. Der er simpelthen ikke nogen af numrene, der skiller sig nævneværdigt ud, og derfor sidder man og venter på et klimaks, der aldrig kommer. Det virker, som om Sleeping Beauty på forhånd har skabt en skabelon, hvor alle deres numre presses igennem, og derfor forbliver de glade toner, de pumpende rytmer og de veltilrettelagte blæserarrangementer på et passivt og overfladisk niveau.

Sangene er slet ikke dårlige, de er bare alt for ens og uden egentlige højdepunkter, hvilket gør hver sang til en repræsentant for den pladen som helhed. Alligevel er der, hvis man lytter godt efter, tidspunkter, hvor City Lights bliver en lille smule interessant, og det er, når Seander/Liberg ikke lægger skjul på deres inspiration fra countrymusikken. Her kommer de ud over kanten og giver deres musik det tvist, der i første omgang gjorde dem populære i Sverige for et par år siden. Desværre er de på deres nye udspil ikke meget for at vise den side af sig selv, og man må lede længe efter en smule rygrad på City Lights.

Første single og pladens titelnummer ”City Lights” spæner derudad med en funky ska-agtig guitarlyd, og trommer der i overgangene har alt for travlt og desværre kommer til at hægte resten af instrumenterne af, inden omkvædets ganske udmærkede melodi ødelægges af en korstemme, der fuldstændig spænder ben for leadvokalen, der af den grund ikke får lov at komme ordentligt til udtryk.

Pladens bedste oplevelse, hvis der skal bruges store ord, er nummeret ”Alibi”, hvor Sleeping Beauty den eneste gang på pladen hopper ud af det ellers – i lydmæssig sammenhæng – ganske tætpakkede skab. Her er det den latente udflydende countryslideguitar, violinen og de fem brugte tangenter på keyboardet, der lige er fremme og vise flaget, hvilket faktisk fungerer fint, uden man dog bliver blæst bagover af benovelse.

Men alt i alt en hurtigt glemt, identitetsløs plade, der ikke synes at have nogen som helst ambitioner om at skille sig ud fra mængden af alt det andet glade dansepop, man kan finde over alt. Hvis jeg skal opsummere med kun ét ord, så bliver det: Desværre. Ikke fordi det er en dårlig plade. Den er bare enormt jævn og bliver derfor hurtig genstand for en kontinuerlig gaben med hverken udfordrende melodier eller lyrik, der når op på andet end et middelmådigt kitschet og klichéfyldt stadie. En yderst jævn præstation, der derfor bliver honoreret med en særdeles jævn karakter.

★★★☆☆☆

Deltag i debat