Plader

The Foreign Resort: Offshore

Københavnske The Foreign Resort spiller indierock med elementer af støj og melodisk post-newwave med massive og ikke altid lige vellykkede keyboardflader. Offshore indeholder en del gode elementer, men bliver desværre også lidt ensformig i længden.

Københavnske The Foreign Resort har valgt kun at udgive deres debut på god, gammeldaws lp. Begrundelserne herfor er dog ikke kun baseret på nostalgiske følelser over for den sorte cirkel og den specielle stemning, der opstår, når man sætter pickuppen til vinylen. Ifølge bandet selv er det, fordi vinylen oplever en form for comeback i disse år, hvor folk i stor stil er begyndt at støve deres gamle pladespillere af.

På denne baggrund udkom Offshore – i samarbejde med vinyl/lp-shoppen Smukstøj på Vesterbro – altså på vinyl, med den lille detalje at der er indlagt gratis download i hver plade, så der ikke burde være nogen, som føler sig holdt udenfor.

Som lytter føler man sig heller ikke holdt udenfor, når åbningsnummeret “The Starlit Sea” sætter ind med en dragende, forvrænget og fyldig guitar. Nummeret byder på mange gode elementer og finurlige detaljer i rytmesektionen, som f.eks. den hi-hat, der lever sit helt eget særprægede og udsyrede liv. “The Starlit Sea” er en velvalgt albumåbner og fremstår næsten lige så brusende, dragende og storladen som det stjerneoplyste hav, der refereres til i titlen.

På den efterfølgende “Into the Sunshine” er rastløsheden til at tage og føle på. De alt for omklamrende keyboardflader opvejes flot at en desperat, beskidt og pulserende basgang, der virkelig er med til at redde helhedsindtrykket af denne skæring. »Show me the way to the sunshine / show me the way to the foreign resort,« synger forsanger Mikkel Borbjerg Jakobsen med sin på én gang mørke og højtravende vokal.

Det umanerlig luftige udtryk får endnu et hak opad på “Towards the Dusk”. Massive keybordflader, der balancerer mellem det klamt omklamrende og det sfæriske, byder indenfor. Snart skrues tempoet i vejret, mens lydene fra blæserinstrumenter hvirvler rundt i selskab med de efterårsblade, der synges om. Tempoet bølger frem og tilbage og efterlader dig rundtosset.

The Foreign Resort skruer også gerne tempoet helt i bund, og “Morning” er et af de mere uheldige eksempler herpå. Et tørt og let irriterende maskinelt beat og en afdæmpet guitar forenes med Jakobsens til lejligheden følsomme vokal. Teksten kredser om en morgenstund, hvor den udkårne vækkes blidt med søde og optimistiske linjer som: »Wake up from your sleep / open your eyes / a bright day calls your name.« Lidt senere bliver det dog en kende for puttenuttet med linjer som: »You’re my catch, my yummi-sweet.«

Når The Foreign Resort er bedst, formår de at udfordre lytteren. Eksempelvis leges og eksperimenteres der selvsikkert med temposkift, energiske og melodiske udladninger samt pågående guitarriff. Når de er værst, føles det, som om en tyk og fugtig dyne af keyboardflader giver dig en stor bjørnekrammer, i en situation hvor du havde foretrukket et fast og kort håndtryk. Derudover kan det ikke undgås, at inspirationskildernes tidligere bedrifter sine steder virker lidt for nærværende.

Ensformigheden kommer desværre også snigende undervejs. Efter en forholdsvis god start er det, som om albummet taber pusten omkring midtvejs, og ingen af de resterende numre formår at lette fra jorden.

Alligevel er det forholdsvis nemt at fatte sympati for bandet i kraft af deres åbenlyst selvsikre tilgang til musikken og det gåpåmod, som denne debutskive er fuld af. Med andre ord er der ingen tvivl om, at The Foreign Resort virkelig har mange strenge at spille på og ivrigt forsøger at tilføre lydbilledet nuancer og særpræg. Det er bare ikke altid, det lykkes lige godt, og det afgørende skridt mod et mere orginalt udtryk mangler kvartetten stadig at tage.

★★★☆☆☆

Om skribenten

Lars Simonsen

lars (at) undertoner.dk


Biografi:
Da jeg var 10-11 år gammel, var hver onsdag aften hellig, idet Hjørring Nærradio præsenterede ugens top 20 liste. Senere resulterede musikinteressen i, at jeg iførte mig grimme AC/DC- og Guns N' Roses-T-shirts. Da jeg var 14-15 år, elskede jeg at lytte til Det Elektriske Barometer og DJ Martha Podells Søndagsskole på P4 i P1. Omtrent på samme tid bragede grunge-bølgen igennem lydmuren - og jeg var solgt! Siden da er min musiksmag blevet mere nuanceret og i perioden 1996-1999 skrev jeg anmeldelser af plader indenfor indie og diverse hybridformer for Vendsyssel Tidende (Nuværende NORDJYSKE Stiftstidende). Har været skribent for Undertoner siden november 2003 og er uddannet Bibliotekar DB i 2006 fra Danmarks Biblioteksskole, Aalborg. Arbejder i dag som bibliotekar ved Hjørring Bibliotekerne.

 

Hører i øjeblikket:
bob hund: Folkmusik för folk som inte kan bete sig som folk
The Setting Son: Spring of Hate
Yeah Yeah Yeahs: It's Blitz!
Bon Iver: For Emma, Forever Ago


Fem favoritalbum:
Nirvana: In Utero
Nick Cave & The Bad Seeds: The Boatman's Call
The Jimi Hendrix Experience: Electric Ladyland
Televison: Marquee Moon
Sonic Youth: Daydream Nation

Skriv et svar