Plader

These Are Powers: All Aboard Future

Skrevet af Christian Klauber

These Are Powers byder med deres andet album på kompleksitet for alle pengene, både i lyd og i tekst. Det er ekstremt udfordrende at lytte til og indtil videre en af de bedste musikoplevelser i 2009.

Fremtiden. The Future. Der er noget sært farefuldt over fremtiden. For vi ved ikke, hvad den bringer os. I modsætning til fortiden, som mennesket har nogenlunde kontrol over og har systematiseret og kategoriseret i tidsperioder, fænomener osv. Og det er nok lige præcis kontrol, der er nøgleordet i denne sammenhæng. Fordi vi ikke ved, hvad den bringer, kan vi ikke gardere os og tage vores forholdsregler. Og måske er det netop også derfor, at de fleste (læs: Marty McFly i “Back to the Future”-filmene), der bliver inviteret om bord i en tidsmaskine, siger ja tak, fordi man får muligheden for at ændre det, der er sket, eller det, der vil ske.

Derfor siger man også ja tak til All Aboard Future. For hvordan ser fremtiden ud hos dem? Den foregår i et ekstremt højt tempo, med et hårdt elektronisk beat som baggrund for en skiftevis forkvaklet og forvrænget vokal og et hav af elektroniske lyde – en lyd, de selv kalder spøgelsespunk. Det hele er ekstremt komplekst og tenderer indimellem kakafoni, men det betyder bestemt ikke, at det ikke er fyldt med kvalitet. Det stiller bare store krav til sin lytter.

Det er nemlig, som om These Are Powers har forsøgt at indfange lyden af fremtiden og dens ovennævnte (måske) negative sider, nemlig det lidt uhyggelige, usikre og måske også det meget ofte menneskekolde og -forladte univers, der er en central komponent i mange science fiction-film.

“Parallel Shores” antyder i hvert fald science fiction allerede i titlen ved at snakke om parallelle kyster, men hvis titlen ikke er nok, så er det sfæriske, kolde og industrielle lydbillede tilsat elektroniske lyde og en stemme, der synger: »Oceans bleeding / I’m covered in seaweed« nok til at understrege en tilstand i fremtiden. På “Glass Blocks” er den industrielt kolde, til tider støjende lyd en passende baggrund for Anna Baries vokal, der messer: »Love to the Silicone heart / travel in another life.« På samme måde trækker “Sand Tassels” tempoet helt ned og er faktisk enormt smukt, men beholder stadig følelsen af noget knugende ensomt og menneskeforladt – en følelse, der forstærkes af de højtsvævende vokaler og en monoton stemme, der gentager: »There are waves / blowing up against my window.«

Om These Are Powers decideret er fremtiden, er svært at spå om, men noget kunne tyde på det. Kompleksiteten og kreativiteten i både lyd og tekst peger i hvert fald fremad og stiller – sammenlignet med, hvad jeg ellers kender af bands, der minder om These Are Powers – så dejligt store krav til lytteren, at These Are Powers’ fremtid umiddelbart tegner lys og peger i retning af mange flere udfordrende lyt.

★★★★★☆

These Are Powers: Life of Birds

[audio:http://www.scjag.com/mp3/do/lifeofbirds.mp3]

These Are Powers: Adam’s Turtle

[audio:http://www.scjag.com/mp3/do/adamsturtle.mp3]

Om skribenten

Christian Klauber

 

Biografi:

Det var min mor, der grundlagde min interesse for musik. Men det er ad omveje, at jeg er nået dertil, hvor jeg er nu: med hovedet begravet i alternativ & artrock, progressiv metal, country, soul og hiphop. I barndomshjemmet stod den nemlig på klassisk og opera, og "her er et (klassisk) instrument, du gerne vil spille på", så på mange måder besudlede jeg nok den klassiske dannelse ved – som det første album – at investere i tværfløjte-virtuosen James Galway, der spillede uddrag fra forskellige musicals. Siden diverterede jeg publikum i Tivoli som fløjtenist og havde Det Kgl. Musikkonservatorium i kikkertsigtet, men vejen tog et kraftigt, uventet sving, da jeg i et af mine sidste år i Tivoli-Garden begyndte at høre dødsmetal. Siden har jeg fundet den gyldne middelvej og hører nu det meste, men kærligheden ligger klart hos den alternative hiphop, og hvad der ellers måtte befinde sig under den store, alternative rock-paraply (selvom hjertet da stadig kan slå endog meget hurtigt, når jeg hører en opera eller en violinkoncert, eller hvis den klassiske musiks instrumenter indgår i det, jeg lytter til). Jeg er uddannet cand.mag. i dansk og kommunikation og har mit eget firma, der arbejder med sprogrevision og formidling.

 

Fem favoritalbums:
The Clash: London Calling
Dirty Three: Horse Stories
Darc Mind: Bipolar
Company Flow: Funcrusher Plus
Frank Zappa: Hot Rats

Skriv et svar